LEDER: "Ekspert: Liberal Alliance har »et godt stykke ad vejen« købt sig til valgsejr", står der i en overskrift på politiken.dk. Anledningen er, at partileder Anders Samuelsen har oplyst, at hans parti i valgåret 2011 brugte 16 mio. kr. på at annoncere.
"Liberal Alliance fik et overraskende godt valg i forhold til, hvordan de lå et til to år, før valget blev udskrevet. Så på den måde tror jeg godt, man kan sige, at de et godt stykke hen ad vejen har kunnet købe sig til valgsejr," siger Roger Buch, forskningschef på Journalisthøjskolen, til Politiken.
Men kan man nu også det, altså købe sig til en valgsejr? Tilsyneladende er det ikke helt så nemt, som Roger Buch gør det til, for som artiklen også oplyser:
"Hvis overslaget fra Ekstra Bladet holder vand, er SF det parti i Folketinget, der har brugt flest penge per mandat - tæt forfulgt af Liberal Alliance."
Som bekendt fik SF ikke nogen valgsejr ud af alle de penge, men gik tværtimod syv mandater tilbage. Hvorfor mon, når Villy og folkesocialisterne ellers havde betalt for en valgsejr?
Pointen er naturligvis denne: For et parti er det godt at have penge til at komme ud med sit budskab. Men hvis budskabet halter, så kan penge ikke redde valgsejren hjem.
Liberal Alliance havde et meget klart og troværdigt budskab til liberale danskere: 'Vi er jeres nye parti. Vi kæmper for den liberale reformpolitik, som ingen andre partier længere vil kæmpe for. Der er intet, vi hellere vil, end at repræsentere jeres synspunkter i Folketinget.'
Forudsætningen for, at Liberal Alliance kunne komme bredt ud med det budskab til mange vælgere, var annoncepenge. Men pengene var ikke forudsætningen for, at budskabet havde et publikum, som tørstede efter at høre det og var villige til at belønne Liberal Alliance med deres stemme.
