I dag kan man i Jyllands-Posten læse om Ida Burchardi, der afgjort er en såkaldt "trend-setter" eller "first-mover", idet hun både er ung, lækker, klog og meget kreativ. Hun er 28 år, er en særdeles brugt model - og har netop færdiggjort en kandidatgrad i interaktionsdesign på Designskolen i Kolding.
Ida har købt rigtig meget tøj og rigtig mange sko igennem tiden. Så meget at hun har tøj og sko liggende, der - ifølge hende selv - aldrig har været brugt.
Så den 29. januar i år slog der noget ned i Ida, nemlig "klima-krisen". Og hun blev klar over, at hun havde en lille (relativt stor) aktie i den, når hun købte alt det tøj og alle de sko.
Derfor besluttede hun sig for at holde op med at købe tøj og sko til sig selv i et HELT år. Og for at være sikker på, at hendes offer ikke gik upåagtet hen, så skrev hun et blog-indlæg mere om købestoppet, hvori hun begrundede det med ordene:
Det gælder både at vi skal elske vores næste generation, men også at vi skal elske dem af os som bor i andre lande. Lande hvor klimaforandringerne smadrer huse og laver høje bølger.
Så gik der et par måneder, og ups, Ida plumpede i og købte alligevel tøj/sko til sig selv + et par solbriller. Men pyt, pyt - Ida stiller da alligevel op til et interview i JP, hvor hun fortæller om sit store offer og opfordrer implicit andre til at følge hendes eksempel.
Da jeg læste artiklen i JP - og efterfølgende hendes blog - der kom jeg umiddelbart til at tænke på filmen "As Good As It Gets", hvor hovedpersonen Melvin Udall i skikkelse af Jack Nicholson bliver spurgt om, hvorfor han er så god til at beskrive kvinder i sine romaner. Hertil svarer Melvin:
I think of a man. And I take away reason and accountability.
Er der da ikke en voksen person, der kan sige noget til Ida? Har hun ikke en far, der kan forklare hende et eller andet om integritet? Om at lade handling følge ord? Om at gratis meninger er alt for lette at have?
Kære Ida. Hvis du læser dette her, så er her et råd. Enten holder du din mund og lever dit lykkelige liv her i lille Danmark og tænker på "klimakrisen" en gang hver anden måned. Ligesom 99,9% af alle os andre.
Eller også bekymrer du dig om "klimakrisen" så meget, at du laver nogle grundlæggende ændringer i dit liv. Vi snakker andet arbejde (mode-branchen er uden tvivl en af de værste klima-syndere). Vi snakker anden uddannelse (interaktions-designere bruges primært til marketing samt reklame). Vi snakker et helt, helt andet forbrugsmønster, end det som du har nu.
For helt ærligt. Jeg kan ikke kapere dit hykleri.
