Københavns Kommune har fejl i mindst 662 sager om kontanthjælp

Jeg mener JPs overskrift er lidt misvisende, for fejl er en ikke bevidst handling, men med den mørklægning og praksis artiklen fortæller om, så er ...

Ikke angivet Ikke angivet,

11/03/2015

Jeg mener JPs overskrift er lidt misvisende, for fejl er en ikke bevidst handling, men med den mørklægning og praksis artiklen fortæller om, så er der her tale bevidst at snyde de kontanthjælpsmodtagende par.

At kontanthjælpen og de tilhørende ydelser er alt for høje for mange af kontanthjælpsmodtagerne, er en anden diskussion. Her er der tale om, at det så politisk korrekte københavnske knaldrøde bystyre bevidst har valgt at tilsidesætte landets love.

De kulturradikales darling i København Anna Mee allerslev, som borgmester så forsøger at lave et "cover up". Anna Mee Allerslev som ellers har en mening om alt mellem himmel og jord og ikke er bange for at dele sine til tider idiotiske meninger med befolkningen, har ikke udtalt sig om sagen som ansvarlig borgmester.