I stedet for at liberalisere boligmarkedet ved at fjerne restriktioner på udstykningsområdet, ved at løse op for den omfattende lejeregulering og ved at fjerne den urimelige beskatninger af boligværdi, så kæmper S og SF videre - igen støttet af de Radikale - for at gøre markedet endnu mere ugennemsigtigt ved at relancere Ritt Bjerregårds sympatiske, men umulige ide med billige boliger.
Der er mindst 2 afgørende spørrgsmål, som fortalerne for billige boliger bør besvare, før de går videre med deres sandslotte:
For det første, hvem skal betale? Ingenting kommer af ingenting, og hvis prisen på boliger skal reduceres, så skal pengene komme et andet sted fra. Hvis man antager, at de billige boliger skal være af en vis kvalitet, så ligger anskaffelsesprisen relativt fast.
For det andet, hvis det lykkes at finde den (skattebaserede?) finansiering der skal til at sikre boliger til priser der ligger markant under markedsprisen, så vil efterspørgslen med sikkerhed overstige udbuddet, og hvem skal så fordele dette nye "gratis" gode?
Hvis man ikke ændrer på de rettigheder lejerne har i dagens marked, så vil tildelingen af en billig bolig være det samme som en check på et betydeligt beløb, for som lejer har man ret til at bytte, og i et byttemarked vil det beløb boligen er billigere end markedsprisen blive kaitaliseret til en værdi, som lejeren kan udnytte.
Stop dog det galskab og liberaliser i stedet boligmarkedet. Det vil ikke løse alle problemer, hvis man med "løsning" mener at alle skal have ret og råd til at bo hvor som helst, men det vil løse mange problemer.
