Kathrine Lilleør om Folkekirken: det går ufatteligt godt

under overskriften Ateister go home (en skjult Monty Python reference?) beklager Berlingskes sognepræst den belejring Folkekirken har været under f...

Ikke angivet Ikke angivet,

15/01/2011

under overskriften Ateister go home (en skjult Monty Python reference?) beklager Berlingskes sognepræst den belejring Folkekirken har været under fra "den magtfulde ateistiske fundamentalisme"(sic), men glædes ved at en undersøgelse om danskernes præferencer og ændringerne af disse fra 1981 til nu viser at der er blevet flere danskere der tror på 'et eller andet'. Hun konkluderer at kristendommen er på fremmarch i landet og ender med et hånligt 'det er vel nok synd' til landets ateister.

Udover den hånlige tone er der det problem med indlægget at konklusionen simpelthen er forkert. Dataene som kan findes her (søg på "den danske værdiundersøgelse", uden citationstegn), viser at imens den tilsyneladende religiøsitet i befolkningen er steget, er folk gået fra at været teister (troen på en bestemt gud) til at være deister (troen på at der er en højere magt). Derudover er der den glædelige nyhed at langt de fleste foretrækker deres politik uden indblanding fra præsteskabet.

Det er ihvertfald glædeligt for os, der er glade for solide argumenter for den førte politik istedet for henvisninger til passager i en bog, der afhængigt af situationen er den endegyldige sandhed eller komplet åben for fortolkning.