Her fortæller en nu tidligere sagsbehandler om arbejdet i jobcenteret:
- Vi fik at vide af vores nærmeste chef, at vi skulle vælge den billigste løsning. Gjorde vi ikke det, skulle vi ind og stå skoleret, fortæller Eva.
Hun fik selv flere gange en løftet pegefinger og et ”sådan gør vi ikke” fra chefen, når hun havde overskredet budgettet ved at sende en arbejdsløs på et kursus – også selvom kurset endte med at få den ledige i job.
Skibsbyggere i kursus ved cykelsmeden
- Der var for eksempel veluddannede skibsbyggere, som sagtens ville kunne få job, hvis vi havde bevilget et sikkerhedskursus. Men det var for dyrt. Så de blev sendt i fire ugers praktik hos den lokale cykelsmed – noget, alle vidste, hverken ville give dem job eller kvalifikationer, beretter Eva.Hun tilføjer, at selvom der var gode praktikpladser imellem, var mange af dem 'en bunke lort'.
En anden måde at spare penge på, var at droppe de individuelle informationsmøder og i stedet stimle 20 ledige sammen og give dem information. Også selvom informationen dermed blev så generel, at den var ubrugelig for den enkelte ledige.
Jeg minder om at vi bruger 16 milliarder på den slags beskæftigelsesterapi, og det er altså udover driften af jobcentre, beskæftigelsesdirektøren (jaja, det findes skam) og de lediges ydelse.
(....)
Var en arbejdsløs særlig usamarbejdsvillig (min tilføjelse: hvad lægges der i ordet usamarbejdsvillig i denne sammenhæng?), kunne Eva og kollegerne finde på et give ham ’det sicilianske tilbud’. I mafiaverden betyder det et tilbud, man ikke kan sige nej til. I praksis betød det, at den arbejdsløse fik et – "ofte dårligt" – tilbud om aktivering og besked på, at et nej betød farvel til dagpengene.
Det man her ser er hvordan det går når det er forskellige kasser, der skal drive økonomi. Jobcenteret har en potion penge, som man så bruger på bedste (=billigste) måde, helt upåagtet af om det vil gavne kommunen eller ej og kommunen bruger sine penge helt upåagtet af om det gavner samfundets økonomi eller ej. Tænk hvis man drev Lego eller Mærsk på samme måde!
Uden at have løsningen, så kunne en del af svaret være at have en formålsparagraf i stil med "formålet med jobcenterets arbejde er at drive borgeren i fast arbejde", hvis aktiveringen hos cykelsmeden ikke opfylder det, så kan personen ikke sendes derned.
Under alle omstændigheder så skal vi ikke bruge 16 milliarder på at holde folk beskæftiget for at holde dem beskæftiget. Der skal være et klart formål med aktiveringen, og det formål bør og skal altid være at få folk i arbejde.