I løbet af få dage tabte venstrefløjen årtiers fattigdomsdebat. Det skete, da SF’s socialordfører Özlem Cekic udstillede den 36-årige kontanthjælpsmodtager ”Carina” som et eksempel på en såkaldt fattig, som dog – viste det sig – havde langt flere penge til rådighed end mange lønmodtagere.
Fornuftigvis indvendte Liberal Alliances Joachim B. Olsen, at vi har en forpligtelse over for hinanden og bør trække på familie og venner, før vi benytter staten. Derefter kom debatten udelukkende til at handle om, at de sociale ydelser er for høje i Danmark, at det ikke kan betale sig at arbejde, og at der ikke eksisterer egentlig fattigdom.
