Kasi-Jespers sag udskudt på ubestemt tid: - Pinligt for SKAT! - Danmark | www.bt.dk

Kasi fik indefrosset alle sine værdier og var faktisk tæt på konkurs, men her 4 år efter, er sagen nu "udskudt på ubestemt tid"

Kim Ursin,

13/10/2014

Kasi fik indefrosset alle sine værdier og var faktisk tæt på konkurs, men her 4 år efter, er sagen nu "udskudt på ubestemt tid". I den tid har Kasi fortsat ikke adgang til sine egne penge.

- Det var ikke noget problem at tage beslutningen om at beslaglægge alle vores og vores selskabers ressourcer og dermed indirekte lukke AG København og sørge for, at vores nye selskab måtte etableres uden for landets grænser. Det var ikke så svært at dømme os uden sag og at straffe os uden mulighed for at komme for en dommer. Det var faktisk bare at tage beslutningen. Men det er langt sværere at afgøre sagen, når nu det er Skat selv og deres ledelse, der risikerer at blive ramt. Så kan man pludselig ikke rigtig finde ud af det der med at træffe afgørelser. Og når der kommer lidt blæst, så udskyder man da bare sagen igen. Denne gang på ubestemt tid. Det er rystende. Det burde være pinligt for dem, der gemmer sig, raser forretningsmanden på Facebook.

Skattesagen har bl.a. kostet den succesfulde håndboldklub AG København livet og været tæt på at gøre Jesper Kasi Nielsen konkurs. Det har ødelagt hans familie, 'som aldrig bliver det samme igen', har han tidligere fortalt til BT. Derfor vil han gerne have afsluttet sagen hurtigst muligt, men det kan altså ikke lade sig gøre.

Velfærdssamfundet bygger på tillid. Gad vide hvorfor den er på retur?