Det er spørgsmålet i aftens debat på DR2 kl. 20.00.
Når velfærd skal defineres, gøres det ud fra hvad hver enkelt borger definerer som velfærd. Men er det rigtigt, er det ikke folketingets medlemmer der burde definerer velfærd?
For en Vestjyde er velfærd om der er 90 eller 150 kilometer til et sygehus, mens der til sammenligning kan være mere end to timers flyvetid i Alaska til sygehuset.
I København er velfærd et spørgsmål om luftforureningen i den indre by. Alle ved at luften i landets hovedstad ikke har været renere siden 13hundrede tallet, og de krydstogtskibe der lægger til ved Langelinie hver sommeren, udleder flere partikler end hele den Københavnske bilpark udleder på et år. Det hænger ikke sammen!
Er det ikke på tide at vores politikere tager ansvaret, og definerede hvordan velfærd skal måles?
At give udtryk for at Danmark er ”Et enestående velfærdssamfund”, er ganske enkelt at stikke blår i øjne på befolkningen. Men at Danskerne tror på præmissen om at vi er et enestående velfærdssamfund, giver udtryk for hvor naive landets befolkning er.
Vi er ubetinget Verdens dyreste land. I henhold til Eurostat (EU's statistikkontor) har Danmark EU fællesskabets tredjedårligste væksttal målt over de sidste tre år, og ligger på niveau med præsident Mugabes Zimbabwe.
Ifølge CEPOS har Danmark næsten dobbelt så mange offentlig ansatte end EU gennemsnittet.
Så hvis velfærd er, at betale så meget så muligt pr. indbygger for velfærden, ja så er vi i særklasse verdens bedste velfærdssamfund??!
Kan vi ikke snart vælge politikere ind i folketinget som kalder en skovl for en skovl etc. Politikere, som tør tage ansvar og ud fra et økonomisk synspunkt skriver en Finanslov hvor der selvfølgelig tages et socialt hensyn, og ikke som det er i dag, hvor politikerne først kigger på det sociale fordi man gerne vil genvælges, for til sidst at se om økonomien hænger sammen.
Danmark mangler individer som sømandsbossen Preben Møller Hansen som kunne sige sgu og fanden, Erhard Jacobsen som tilfældigvis løb tør for benzin eller Mogens Glistrup som kunne provokerer og stå fast på sit, i stedet for de ”pæne” mennesker der i dag sidder på Borgen, hvor alle uden undtagelse retter sig ind under den topstyrede partipolitik, hvor ingen af dem tør skille sig ud eller stå fast på sit og endelig holde det hun/han er blevet valgt på.
