Tilbage i tiden var folk mere optaget af blot at overleve end at søge 'lykken.'
Så fulgte den liberale revolution baseret på forestillingen om individuel frihed. Kun da begyndte de at overveje at lykke måske er mulig her på jorden.
Uheldigvis er retten til at stræbe efter lykken blevet perverteret hen ad vejen til en regeringsstøttet rettighed til lykke.
Det lille kongedømme Bhutan fik megen bevågenhed da man indførte måleenheden 'Brutto National Lykke' i stedet for BNP. New York Times omtalte det som “ny måleenhed for livskvalitet fra et lykkeligt lille kongedømme.”
Hvordan kan det da være at langt flere hellere ville bo i USA end i det 'lykkelige lille kongedømme.'
Jo, der er nogle væsentlige forskelle. Den mest tungtvejende er 'Frihed.'
Økonomen Philip Booth siger i John Stossels tankekevækkende artikel:
“Faktisk, jo større regeringer er, des mindre lykkelige kan det se ud til samfundet er. Der er en direkte sammenhæng, der udelukker alt andet, mellem det at regeringen giver folk lov til at have mere frihed og og så en forøgelse af ‘livskvaliteten.’”
Hvornår lærer politikerne at større individuel råderum, og mere frihed fra utidig indblanden af nævenyttige godhedsapostle giver større lykke?