....Man kan jo prøve at forestille sig det, selv om det er svært. At finansminister Bjarne Corydon (S) for at få sin finanslov vedtaget i Folketinget var afhængig af stemmerne fra Dansk Folkeparti. At han og resten af regeringen netop havde brugt en hel valgkamp på at håne partiet og kalde dets repræsentanter for racister, uværdige til at sidde i Riksdagen, og det der er værre. At ingen i Folketinget ville have noget som helst med dette parti at gøre, som nu sad med de afgørende stemmer. Hvordan er det lige, at Corydon får flertallet i hus i den situation?