Det er frisk tanke, at ville drive et parti som en virksomhed.
LA havde stor succes med at anvende netop den tilgang, da de med 0,0% i meningsmålingerne begyndte at markedsføre partiets politik med helsidesannoncer i de store dagblade. Frækt gjort. Udført med talent. Og med succes. Virksomhedstilgangen virkede. Det drejede sig om at markedsføre en politik, hvilket ikke er så pokkers forskelligt fra at markedsføre et hvilket som helst andet produkt. Det var godt set.
Nu vil LA gå et skridt videre og drive partiet som en virksomhed. Der er ansat en direktør, og det kan vise sig, at LA igen tænker mere kreativt end alle andre i dansk politik. Det bliver spændende at følge. Det vil være godt for det liberale Danmark, om LA fik fordoblet sine mandater, uden at gå politisk på kompromis. Det ville i så fald være en præstation af rang, om det lykkedes. Ligesom præstationen at gå fra 0,0 til 5 pct.
Men er viljen til stede for at drive LA som en virksomhed? Er ledelsen parate til at tage konsekvenserne?
Succesfulde virksomheder trimmer deres organisation med jævne mellemrum, fyrer ansatte og ledere, der ikke performer, og ansætter nye talenter, der får chancen for at vise, om de duer. Det kan være barskt men nødvendigt at for skabe fortsat vækst.
Har LA modet til at fyre politikere, der underperformer? Eller vil LA vise, at de på dette område mere ligner en offentlig institution, hvor der bliver rationaliseret alle andre steder end i ledelseslaget, og hvor uduelige ledere får lov til at blive i deres job længe efter, det er åbenlyst for enhver, at de ikke udfylder jobfunktionen?
Kriteriet for dette må være, om LA rent faktisk vil undlade af genopstille som spidskandidater de 2-3 af de nuværende folketingsmedlemmer, der åbenlyst underperformer politisk. Og omvendt forfremme de to dygtigste politikere.
”Forfremmelser” er det lidt sværere med i politik, selv om der selvfølgelig er forskel på prestigen og vigtigheden af de forskellige ordførerkaber. Men LA kunne jo efterligne virksomhedsdrift lidt mere ved at indføre præstationsaflønning. For hvorfor er det ud over partiformanden den politiske ordfører, der aflønnes af partiet i tilgift til deres folketingshyre? Hvorfor ikke i stedet give en årlig bonus til dén eller de to folketingsmedlemmer, der har performet bedst? Ville det ikke harmonere bedre med god virksomhedsledelse?
Det er ikke helt indlysende, hvordan man skal drive et parti som en virksomhed. Er vælgerne at regne for "kunder", og har kunden i så fald altid ret? Eller hvor langt rækker analogien? Hvis "kunden har altid ret" bliver et princip, der lægges til grund, så er tilgangen opskriften på et populistisk parti. Så det må vi antage ikke bliver tilfældet? Men hvad så? Og er medlemmerne at regne for en virksomheds "ansatte"? Og hvad med folketingsmedlemmerne, er de at sammenligne med en bestyrelse eller med en direktion? Og hvad er succeskriteriet for den nye direktørs ansættelse? Øget vælgertilslutning eller en mere liberal politik? For han er vel også præstationsaflønnet, eller hvad?
Som sagt, det bliver spændende at se, hvad den nye tilgang til at drive et parti kan gøre for den liberale sag. Det kan næsten kun overaske. På den ene eller anden måde.
