Jeg ser med en vis spænding frem til næste meningsmåling, hvor det vil vise sig, hvor mange stemmer Lene Espersens manglende situationsfornemmelse og dømmekraft har kostet de Konservative.
Stor var jubelen, da Lene Espersen i efteråret 2008 blev ny formand for de Konservative efter Bendt Bendtsen der lidet flatterende havde fået tilnavnet Mr. 10%, men siden er der unægtelig meget der har ændret sig.
Hvad vi nok var mange der vidste i forvejen, er med de seneste par ugers begivenheder blevet klart for enhver, nemlig at Lene Espersen ikke ligefrem er den skarpeste kniv i skuffen. Selv mange konservative har erkendt dette og iflg. en nylig undersøgelse i baglandet ønsker et flertal Per Stig Møller tilbage som udenrigsminister. Når det selvsamme bagland ser den næste meningsmåling er spørgsmålet, om de ikke også ønsker sig Bendt Bendtsen tilbage som formand. Opnår de Konservative en tilslutning på 10% ved næste valg – som under BB - tror jeg de skal være mere end tilfredse. Fortsætter Lene E. imidlertid som hidtil, tror jeg dog nærmere, at hun kandiderer til at slå de Konservatives negative rekord fra folketingsvalget i 1975, hvor de blot fik sølle 5,5% af stemmerne.
Et absolut ikke urealistisk scenarie, men også en stor mulighed for Liberal Alliance for at samle disse frafaldne Konservative stemmer op. Trods modstand i toppen af partiet, fornemmer jeg hos mange konservative et stort ønske om disse økonomiske reformer, som LA næsten er ene om at kæmpe for.