Kan Amerika virkelig finde på at vælge en præsident som Sarah Palin med et så svagt CV, så få konkrete resultater, så beskeden en intellektuel base, så få rejser til udlandet, så lidt lyst til at sætte sig ind i tingene?Selvfølgelig kan de det - og det har de gjort masser af gange. For eksempel i 2000, da George W. Bush, ud af nærmest ingenting, blev valgt. Eller i 1980, da Ronald Reagan, fejede al modstand til side. Bush og Reagan vandt begge to præsidentvalg mod kandidater, der fuldkommen indlysende var intellektuelt stærkere end dem selv. De sejrede, fordi vælgerne hellere ville have noget nyt, noget folkeligt, noget talen-lige-ud-af-posen, noget andet end alle de sædvanligt åh-så-kloge og velfriserede standardpolitikere.