Vi står i en situation, hvor vi åbenbart skal være glade for, at fællesskabet giver os lov til at beholde en andel af den værdi, vi som mennesker skaber – i hvert fald hvis man tror oppositionen, hvor enhedslisten ved hver givet lejlighed råber: ”Det er ikke dine penge, det er vores penge”.
Det grundlæggende spørgsmål til oppositionen må være: ”Indeholder dette fællesskab de ufødte og de borgere, der endnu ikke har stemmeret?” Svaret er selvfølgelig nej. Rød blok følger 68’ernes marxistiske dogmatik, ”du er intet, du har ingen værdi end dit bidrag til fællesskabet”. Du er – helt i 68’erenes ånd – umyndiggjort og blot en slave af fællesskabet.
68’erne er uden undtagelse, den mest egocentrerede befolkningsgruppe i Danmarks historie. Aldrig har så mange forbrugt så meget og gældsat så mange!
Denne homogene gruppe af ligeglade mennesker udgøres primært i årgangene 1940-1955. Det er store årgange, forkælede årgange og ikke mindst naive årgange, der har brugt deres forældres og deres egen opsparing og nu har den frækhed, at gældsætte alle generationer, der kommer efter disse konger og dronninger af forbrug.
Her stopper det desværre ikke. Mens de selv har nydt godt af goder, hvor regningen er sendt til deres børn og børnebørn, klynkes der endnu højere i denne gruppe narkomaner af ”Velfærdsstaten”. Blottet for samvittighed mener 68’erne fortsat, at alle andre er til for tjene deres ønsker og behov. Fællesskabets grænse går til og med de arbejdsommes slaveri for generationen af 68’ere.
Hvem sørgede for at give sig selv de høje skattefradrag, skabte hyperinflationslignende tilstande, gældsatte Danmark til fallittens rand, gav sig selv tidlig pension, støtteordninger af alle typer og skabte et monster af en offentlig sektor? Det er i hvert fald ikke dem under 40 år eller deres børn.
Tallene taler for sig selv. I starten af 70’erne var der under 500.000 ansatte finansieret af de privatansatte. I dag er der langt over 1 million i alle mulige ordninger, der uden undtagelse er skabt eller direkte afledt af 68’er generationen, der har pantsat de kommende generationers handlefrihed og brugt hver en klink, de har kunnet låne eller ”stjæle”.
Velfærdstrælle og omfordelingsherremænd
Mange er af den overbevisning, at det er ligegyldigt, hvilken blok man vælger på torsdag. Dette er uden tvivl en fejlslutning, da valget står mellem to grundlæggende forskellige opfattelser af, hvem der skaber velfærden i Danmark.
Liberal Alliance og vores ”valgvenner” Venstre og Konservative mener helt klart, at de skabte værdier i dette samfund tilhører de mennesker, der med hårdt arbejde og sved arbejder hver dag. Sagt på anden måde: de penge du tjener tilhører dig. Det skræmmende alternativ er socialismen, der er repræsenteret ved bl.a. Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet, der flere gange har udtalt, at du ikke ejer noget som helst. Alt, hvad du har skabt tilhører kollektivet (læs: enhedssocialismen). Du blot skal være taknemlig for, at de nationale socialister ikke tager 100 %, men lader dig beholde ca. 30 %, beregnet efter skattetrykket. Du er kort sagt reduceret til en Velfærdstræl underlagt Omfordelingsherremændene, der kalder dig udemokratisk, asocial, egoistisk og snævertsynet, hvis ikke du kan forstå, at du ikke ejer noget som helst. End ikke frugterne af dit eget slid og slæb.
Liberal Alliance har forstået de grundlæggende mekanismer, der skaber velfærd til denne og de kommende generationer. Jeg er ikke stolte af, at vores skatteloft er på 40 % - det er stadig meget, meget højt, men vi forsøger i det mindste, at skabe en ramme, hvor der fortsat eksisterer et incitament for at arbejde og blive boende i Danmark. Vi ved godt, både røde og blå, at de, der skaber velfærden er på vej væk, og at det kun omhandler ca. 800.000 skatteborgere, der betaler til de resterende 4,7 millioner indbyggere. Simplificeret stillet op vil vi miste 10 procent af skatteindtægterne, for hver 80.000 af disse velfærdstrælle, der forlader Danmark.
Rædselsscenariet er dog også gået op for de mest radikale nationale socialister, der derfor vil forbyde nyuddannede at rejse ud af landet. Dette eksperiment er afprøvet og affolkede DDR og skabte permanent fattigdom. Det tog kun ca. 40 år før ca. 80 % af værdierne var forsvundet fra DDR. Rød bloks Omfordelingsherremænd vil uden hensyntagen til de kommende generationer (de har jo ikke stemmeret), eksperimentere Danmark ud i dyb, dyb fattigdom, hvis de får muligheden herfor.
Vores samfund er ikke anderledes end en meget stor husholdning, hvor vi alle sidder ved samme bord. Forskellen er blot, at vi er blevet en familie delt op af ulve og får, hvor der sidder flest ulve ved bordet, og hvor vi nu skal stemme om, hvad vi skal have at spise til middag. Liberal Alliance vil gøre alt til, at fårene ikke bliver spist eller stikker af. Vi skal derfor have reduceret antallet af ulve ved bordet. Dette kan kun gøres ved at skaffe flere arbejdspladser i den private sektor, der betaler gildet.
Hvad socialisterne end forsøger at bilde vælgerne ind, er der nogle helt grundlæggende regler i et hvert samfund, der kan deles op i 5 punkter:
1) Rød blok kan ikke lovgive den fattige til at blive rig ved at lovgive den rige ud i fattigdom.
2) Hvad en person modtager fra Rød blok, uden selv at have skabt, har en anden person arbejdet hårdt for at skabe, uden at få noget igen.
3) Rød blok kan ikke give noget til dig, uden først at have taget det fra andre.
4) Rød blok skaber ikke mere velfærd via omfordeling.
5) Rød blok omfordeler blot allerede skabt velfærd. Når halvdelen af en befolkning tror, at de ikke behøver arbejde, fordi den mener, den anden halvdel skal tage sig af dem og når den anden halvdel får den idé, at det ikke kan betale sig at arbejde, da værdierne alligevel bliver omfordelt, er det begyndelsen til enden for Danmark.
Tilbage står spørgsmålet om hvad der kommer til at hænde vores børn og børnebørn. Det er direkte usolidarisk, at uansvarlig rød-blok-politik blot overlader regningen til de kommende generationer. En hver generation må som minimum, kunne svare for sig selv. Derfor kæmper vi, ikke kun for os selv, men også for vores børn og børnebørn. Det undrer mig i den grad, at denne kamp ikke støttes af flertallet!
