Kærligheden visner til 180grader

Vores elskede 180grader er blevet ringere

Filip Ulrichsen,

19/11/2009

Vores elskede 180grader er blevet ringere.

Det site, som Ole Birk Olesen burde bæres i guldstol rundt i hele landet for at have oprettet, er afløst af dette nye webdesign.

Desværre drukner velgennemarbejdede artikler og klummer nu i brugergenereret indhold, som varierer meget i kvalitet. Der mangler en redaktionel prioriting og rubricering af stoffet.

Hvor man tidligere kunne besøge 180grader en gang dagligt for at læse dagens leder og dagens klumme, ved man nu ikke længere, hvordan man skal orientere sig.

Måske er sitet i dag mere overskueligt, men fremstår så sandelig også rigidt med den lange uprioriterede "spole" af indlæg og billedfattigt.

Mit højeste ønske til jul er at få vores elskede, gamle 180grader-site tilbage!

Når det er sagt, vil jeg gerne fortsat rette en stor tak til 180grader-redaktionen og dens sponsor, Saxo bank, for uundværlig nyhedsformidling og debat.

Kilde: