Hvad kan venstreorienterede? Andet end at fremføre triviel, ringe funderet kapitalismekritik og udråbe vækstsnak til skurken, der står i vejen for menneskers velbefindende?
Jeg mangler svar: Hvad er det, vi skal sætte i stedet? Hvordan skal det fungere? Kan vi i Danmark lave et andet system og stadig spille med og mod resten af verden, hvis præmis er kapitalisme? Eller skal vi forandre hele verden? Hvordan fungerer en ikke-kapitalistisk verden? Hvor har I set den veludført? Hvorfor er den bedre end kapitalismen? – hvad gør den, der er bedre for folk? Bliver folk gladere, mere frie og måske endda lykkelige af ikke-kapitalismen? (og hvad er denne ikke-kapitalisme egentligt,for I forestiller jer vel ikke, mennesker holder op med at bytte goder?).