Kære Troels Lund Poulsen

Jeg har i dag læst i aviserne, at du påtænker at gøre forskerordningen bedre for "rigtige" forskere, og fjerne den helt for fodboldspillere og andr...

Mads Peter Veiby,

14/07/2010

Jeg har i dag læst i aviserne, at du påtænker at gøre forskerordningen bedre for "rigtige" forskere, og fjerne den helt for fodboldspillere og andre idrætsudøvere - da du ikke mener, at de skaber arbejdspladser.

Førts og fremmest stor ros for at du ønsker at gøre ordningen bedre.

Men jeg er ikke enig med dig i din argumentation omkring idrætsudøvere. Tværtimod synes jeg, din udtalelse virker en smule populistisk, i samme stil som når Helle Thorning tordner imod bankdirektøren (ja! Hvor mange er der egentlig af den slags i Danmark ikke mange).

Selv bor jeg i Aalborg og ved bedre end andre, at hvis vi skal trække kvalificeret arbejdskraft til byen, så skal byen indeholde nogle tilbud. Her tænker jeg ikke på finkulturelle institutioner som det kongelige teater og musikhuse, hvor en snæver elitær overklasse nyder godt af det massive statstilskud der gives til denne form for gammeldags kultur/underholdning. Nej! jeg tænker på almindelige tilbud, som almindelige mennesker bruger.

Hvis du skal flytte efter et nyt job, så vil byens kulturtilbud og aktiviteter spille en afgørende rolle. Her vil det kun tælle som et plus, at man kan se den lokale klub spille med i Champoins Leauge, hvad enten det er fodbold eller damehåndbold. Da AaB spillede i Champions Leauge, som den første danske klub for 2. gang, så fik hele Europa øjnene op for den lille by i nord Jylland. Et par af mine venner var på ferie i Portugal og snakkede med en tjener der spurgte, hvor de kom fra – Aalborg - svarede de, hvor til han svarede - Man. Utd. – AaB 2-2 . Den form for bevidsthed kan du ikke opnå med flotte statsbetale kampagner for ”visit Denmark”.

Denne bedrift kunne klubben aldrig have nået ved at lade spillerne betale dansk skat. De udenlandske spillere er kun interesseret i at spille i Danmark pga. forskerordningen, og de hjalp Aalborg til at komme på verdenskortet, de hjalp firmaerne i Nordjylland med at blive mere attraktive arbejdspladser.

Med det vil jeg sige. Kig på ordningen i et større perspektiv. Sportslige resultater er den bedste form for reklame, et land kan få – alle ved nu hvor Uruguay ligger. Og hvis det ”kun” er 152 ud af 3.000 forskere, der er ”kultur eller idrætsudøvere”, hvilket provenu forventer staten så at kunne hente ved forslaget?

Se min ”ligning” nedenfor:

Højere skat til spillerne = færre udlændinge i ligaen samt færre danske profiler retur til ligaen = lavere kvalitet i ligaen = færre tilskuere til kampene + ringe ”branding” af egnen/landet = lavere entreindtægter/øl salg mv. = lavere skatteprovenu fra klubberne og lavere moms indtægter.

Spørgsmålet er, hvordan er Danmark bedst tjent?


Venlig hilsen
Mads Peter Veiby

Kilde: