Kære ligestillingsordfører Julie Rademacher

Kære ligestillingsordfører Julie Rademacher, Jeg vil benytte denne gode lejlighed til at sende en stor ros din vej

_slettet_bruger_530 Ikke angivet,

04/06/2010

Kære ligestillingsordfører Julie Rademacher,

Jeg vil benytte denne gode lejlighed til at sende en stor ros din vej.

Længe havde jeg undret mig over, at den megen hvisken i de mørke korridorer og de mange svirrende rygter, der har fyldt os alle med gru den seneste tid, endnu ikke - indtil i går ved frokosttid, bevares - havde markeret sig i den politiske debat. Det var rygterne om statsministerens varme relationer til landets rygmærkede motorcykelentusiaster. Banditterne og Helvedesenglene.

Men det fik du, kære Julie, helt på egen hånd ændret ved. Det er flot. Det er vi mange, der er glade for. Smider man først en Brian Sandberg på bordet og derefter trumfer med en Stein Bagger, så er der, hvad der især viste sig i går, mange, der intellektuelt ikke længere kan følge med.

Men det kan du.

Endda samtidig med at du flittigt formåede at holde dine 4.726 personlige vælgere, som jo uden tvivl har fået mange følgesvende sidenhen, opdateret på facebook med fikse statusopdateringer. Nu var det snart din tur. Hvad skulle du spørge om? Det er demokrati. Det er fremtiden. Se bare dit profilbillede. Fremadskuende. I bevægelse. Håret flagrende i vinden. Det er en kvinde på vej frem.

Således taler jeg på dine 4.726 personlige vælgeres vegne, ja, på Socialdemokraternes knap 50.000 medlemmers vegne, ja, endog på Danmarks 5½ mio. indbyggeres vegne, når jeg roser dig til skyerne for din demokratiske indsats i Danmark.

Selv Mærsk bæver ikke længere i bukserne. Han har erkendt, at du, kære ligestillingsordfører, kun du kan sammensætte hans bestyrelse. Uden banditter. Uden helvedesengle. Og uden statsministre.

Det er vi mange, der glæder os til. Og de overskydende jakkesæt kan passende indgå i ulandsbistanden. Mon ikke de fattige lande vil hilse de danske kompetencer velkomne?

Hov, det lød næsten helt kritisk. Og det kan ikke komme på tale, kære Julie. Tilgiv mig. De danske kompetencer har vi ikke længere brug for. Vi har brug for facebook. Vi har brug for kvoter. Og vi har brug for lighed. For enhver pris.

Ha’ en god sommerferie. Jeg kommer til at savne dig.

Kilde: