Kære Johanne II

Jeg vil også skrive et brev til Johanne, nøjagtig ligesom Merete Riisager

Rikki Tholstrup Jørgensen,

06/09/2011

Jeg vil også skrive et brev til Johanne, nøjagtig ligesom Merete Riisager.

Derfor håber jeg, at Merete lader mig låne indledningen, så jeg kan brygge mit eget brev sammen. Jeg undskylder på forhånd, hvis jeg plagierer!

-----------------------------------------------------------------

Jeg ville ønske, at vi to kunne hænge ud en hel dag. Vi kunne tage en tur rundt i Danmark på virksomhedsbesøg, vi kunne spise en middag og ende i biffen, spise popcorn og bare slappe af. Herefter ville jeg ønske, at vi kunne gå på café, drikke en spand møgsort kaffe og diskutere Danmarks tilstand. For helt ærligt, Johanne, jeg har så mange spørgsmål til dig. For jeg
forstår dig simpelthen ikke.

Enhedslistens principprogram vil gennem revolution give produktionsapparatet til arbejderen. Den private virksomhed skal overtages enten af staten eller af arbejderne. Samtidig skal alle på overførselsindkomst have MERE i posen, for deres forbrug skal sættes op. Den almindelige forbruger skal holde op med at forbruge, med mindre det er flere grøntsager, og de halvrige skal betale meget mere i skat. Derudover vil du, Johanne, definere, hvordan danskerne skal leve deres liv, for alt forbrug skal være grønt, grønt og grønt. 

Enhedslisten vækstplan tager udgangspunkt i såkaldte grønne jobs, og hele planen kaldes af økonomer for ønsketænkning, og det er vel, hvad der definerer dine politiske tanker. Alligevel har jeg dog på fornemmelsen, at du er en superdejlig pige, og netop derfor vil jeg gerne spendere en dag sammen med dig..... eller. Nu hvor jeg tænker mig om, så er det ikke sikkert, det bliver så fedt, for...

Når vi kommer på virksomhedsbesøg, vil du sikkert fortælle ejeren, at han skal aflevere virksomhedsnøglerne til staten eller til sine ansatte. Hvis han nægter, så råber du "revolution, viva DDR", og smider brosten på bygningerne. Da du overmaler ejerens private bil med grafitti og Che Guevera-ikoner, så overgiver han sig og giver dig nøglerne. Det bliver den nyansatte fejedreng helt ekstatisk over og hjælper dig lidt med nogle brosten. Desværre for Danmark flytter den tidligere ejer og hans familie til Tyskland, hvor de gamle kunder kan få den samme service som tidligere bare lidt billigere. To måneder senere går den danske virksomhed konkurs, og de 18 nye virksomhedsejere står nu uden job. Du sender dem sikkert senere et brev med statspostsystemet, hvor du beklager virksomhedens konkurs og lover de tidligere ejere et borgerjob svarende til den indkomst, som de er gået glip af. For det er bare sørgerligt, at en god, sund virksomhed ejet af tilfældige arbejdere ikke kan konkurrere på markedsvilkår.

Senere på dagen slår vi et smut forbi McDonalds for at spise. Du nægter at drikke andet end Fair Trade kaffe, mens du kaster tomater på medarbejderne bag kassen. De burde skamme sig, tænk at arbejde for sådan et multinationalt nasserselskab. I din optik havde det været bedre, hvis medarbejderne havde splejset til et kollektivt landbrug, hvor de kunne leve af hjemmedyrkede kartofler og selleri. Du vil jo helst forbyde McDonalds, fordi "de ikke betaler skat", og "gør danskerne fede", så hvis du får magt, som du har agt, så vil der gå to måneder før McDonalds flytter ud af Danmark, og væk er i tusindevis af arbejdspladser - desværre kan de tidligere medarbejdere ikke findes jobs andre steder, og de kollektive landbrug hænger heller ikke på træerne. Men dejligt tænker du sikkert, for nu kan Sovjetdanmark, som landet omdøbes efter din indtræden i regering, endelig få en statsstyret helseshop, som kan lange måltider ud til alle danskere. Det er jo det bedste for folket. Hil Lenin.

Så kører vi i biografen, men du vil ikke se amerikanske film, og da, der ikke er en film fra Nordkorea, ender du med at svine ejeren til, og bestemmer, at han skal indkøbe smalle Albanske film. To dage senere er biografen lukket, og 25 medarbejdere er uden job. Til gengæld er staten blevet ni albanske filmproduktioner rigere, og det kan ikke gøres op i penge, siger du.

Så tager vi på café. Jeg gemmer mig i hjørnet, mens du lukker for alle ølhanerne. De skal ind under et statsmonopol. Da en enkelt rødnæset herre brokker sig stikker du ham en lige højre i smasken, for han kan godt ofres i revolutionens navn. Så åbner Sovjetdanmarks alkoholsmonopol.

Fire måneder senere er det gamle Danmark lukket. Vi åbner måske igen, når Johanne får et lidt andet syn på omfordeling. Så en dag med hygge og cafébesøg bliver nok ikke aktuelt, jeg tror alligevel, at vi er alt for forskellige.

Kilde: