Kære Folketing « Åbent brev til regeringen

Sådan starter denne side

_slettet_bruger_6067 Ikke angivet,

05/03/2012

Sådan starter denne side...

Den årlige værditilvækst i Danmark er på 1.450 mia. kroner. Det er vi 2.770.000 beskæftigede, der bidrager til. En dansk lønmodtager bidrager derfor i gennemsnit til samfundshusholdningen med 523.000 kroner. De 52.100 mennesker i fleksjob arbejder i et omfang, der svarer til 20.000 fuldtidsansatte. De bidrager derfor med over 10,4 mia. om året (20.000 x 523.000 kr. = 10.460.000.000 kr.)

Er det deres skyld at førtidspensioner er delt ud med gavmild hånd til unge, som måske godt kunne helbredes eller ikke gad at arbejde, eller indrette sig, eller til indvandrere der ikke kan sproget, eller ikke må arbejde for deres mænd, eller til andre som bare forstod hvordan systemet skulle drejes?

Nej, det er ikke deres skyld. Det er jer, kære politikere og kommuner, der ikke har forvaltet jeres ansvar godt nok. I skulle for lang tid siden have grebet ind og ændret det. Ikke bare i regeringen, men ude i forvaltningerne, hvor alle disse ydelser er tildelt på forkert grundlag.

Perspektivet for fleksjobbere, som arbejder på trods af sygdom, smerter og handikaps, har jo netop været at ens liv i det mindste var nogenlunde normalt på det økonomiske plan.
Det ændrer I så på nu.

Nu skal de være mindre værd som borgere, som kolleger, som forældre.
De skal for altid have stemplet; ikke helt god nok, i tillæg til det stempel de i forvejen har som dovenpelse, snydere osv. For det har den meget ensporede debat i medierne sørget for.