K: Nej tak til fotovogne som pengemaskiner | Politik

Søren Pape (K): Rigspolitiet tog sidste søndag hul på at firedoble antallet af fotovogne på de danske veje

Niels O,

07/02/2015

Søren Pape (K):

Rigspolitiet tog sidste søndag hul på at firedoble antallet af fotovogne på de danske veje. Regeringens plan vil inddrive ikke mindre end 600 millioner ekstra bødekroner alene i 2015.

Politiet skal ikke være skatteopkrævere - de skal bruge tiden på at fange forbrydere!

https://da-dk.facebook.com/Konservative 7. februar 2015

Alene det, at regeringen i sin økonomiske plan har kalkuleret med at inddrive 600 millioner kroner ekstra i fartbøder i år signalerer, at der tænkes penge for sikkerhed. Det er ejendommeligt, at man budgetterer med 600 millioner årligt. Hvis man mente, at fotovognene ville have en præventiv effekt, skulle beløbet jo falde år efter år – og helst ende på nul kroner. Målet må jo være, at vi ikke inddriver flere penge i fartbøder – men at vi sænker danskernes fart i de områder, hvor der er mest brug for det.

Jeg synes, vi skal droppe pengemaskine-tænkningen imod de danske bilister og i stedet koncentrere os om stationære maskiner i de mest udsatte områder.