K-medlemmer: Vi skal ikke i regering for enhver pris

De konservative skal være parat til at træde ud af VK-regeringen efter næste valg

Einer T. Ludvigsen,

18/12/2010

De konservative skal være parat til at træde ud af VK-regeringen efter næste valg.

Sådan lyder meldingen fra flere medlemmer af den konservative folketingsgruppe til politiken.dk, efter at justitsminister Lars Barfoed (K) på dagens forside af Politiken melder ud, at ni års regeringssamarbejde med Venstre kan nå til vejs ende efter næste valg - også selv om de borgerlige genvinder magten.