Jubii, fik min førtidspension - det skal fejres med ferie

Skimmede lige hjemmesiden k10

Ikke angivet Ikke angivet,

14/08/2011

Skimmede lige hjemmesiden k10.dk. Hvis ingen har hørt om den side, kan jeg da fortælle at det er en hjemmeside hvor arbejdssky i fællesskab giver hinanden gode råd om hvordan de kan malke systemet. 

Efter en kort gennemgang af de forskellige fora på sitet, må jeg sige at det ser sort ud for Danmark. Er vi virkelig kommet så langt?!.

Her er nogen citater fra siden (hold nu fast)

Endelig efter 5 måneders sag med slutafklaring på lokalt aktiveringsværksted, er jeg nu blevet førtidspensionist pr 1/8 .

Inden sagen blev sat i gang har jeg været i 2 fleksjob af max 5 måneders varighed + 8 praktikker rundt omkring i løbet af en 4 års periode før jeg endelig selv kom til erkendelsen af at jeg ikke kan arbejde.

Så NU skal jeg slappe af og på fredag smutter jeg på en uges ferie med nogle venner i Italien og den skal NYDES ekstra meget nu.

Sidste udbetaling af ledighedsydelse er dermed den 1. august.

Jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii 

En anden tråd, her kalder trådstarter sin førtidspension for løn og spørger samtidig efter om hun kan få betalt tandlægen og andre ting.

Kære alle

Er næsten sikker på, at der er en tråd som denne, men ved ikke helt, hvor jeg finder den. Modtager gerne link.

Sagen er den, at jeg modtager min første løn som førtidspensionist i slutningen af nærværende måned. Jeg føler lidt, at jeg står i en jungle og ved ikke helt, hvem jeg skal spørge til råds. Jeg er meget fyldt op efter 1½ års kamp med kommunen på den ene side og mig (og min mor og min kæreste) på den anden side.

Derfor søger jeg for det første en form for overskuelig liste over ting der skal ordnes/undersøges og folk der skal underrettes, nu hvor jeg er blevet førtidspensionist.

Søger for det andet en liste over hvilke "rettigheder", jeg har som førtidspensionist (for eksempel sådan noget som dsb-rabatter osv.) Og kan man eventuelt søge tilskud et eller andet sted, hvis man ved, at der snart dukker en tandlægeregning op med et ret grimt 4-cifret beløb på. Nogle har fortalt mig at det er muligt, og andre har fortalt at det ikke er, så jeg føler mig lidt lost.

Heldigvis kommer der en til undsætning:

Da jeg blev førtidspensionist da fik jeg lavet min skat om .. jeg har jo ikke fradrag til fagfore. mere.. Jeg gik simpelthen ned på kommunen og de klarede det for mig...

Et kik på Landsforeningen for Førtidspensionister's hjemmeside, menupunktet: Værd at vide som førtidspensionist, kan uden tvivl hjælpe dig med flere af dine ønsker!

Der er mere

Yes !!!

har idag kl. 9.32 fået en opringning fra min sagsbehandler at jeg er tilkendt førtidspension pr 1 november 2010.

En tidlig Julegave... der vil blive værdsat rigtig meget.

Kan i alle havde en god dag .

Fra en tråd om hjælp til tandlægeregninger

Jeg ved ikke om det giver svar på dine spørgsmål, men jeg har ofte søgt om hjælp til tandbehandling (hjælp til enkeltydelse), oftest har det været til kroner hvor prisen har været 5000-7000 kr. Og når det har været regninger i den prisklasse er jeg endt med at få det bevilget, men aldrig uden at anke den.
GÅR DEN, SÅ GÅR DEN.
Det jeg vil mene at du skal gøre nu, er at anke den, og i anken vedlægger du så et nyt overslag fra tandlægen, med forklaring om, at ventetiden har forværret dine tand-problemer, og at de sandsynligvis vil blive yderligere forværet, af mere ventetid.
Og så skriver du også lidt om, at ideen med banklån og opsparing ikke er realistisk. 
Du må ikke hænge mig op på det, men så vidt jeg husker hører enkeltydelser ind under §81 og §82 i lov om aktiv socialpolitik.
Ja, så fandt jeg det, her: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=113596
HVIS de vil have deres tandlægekonsulent til at se på dig (og dine tænder), skal du være opmærksom på, at hvis først han har set på dine tænder, må han ikke udtale sig om hvad du har behov for, så er han inhabil. Der gælder samme regler som for lægekonsulenter.

I 90erne havde jeg 100% tillægsprocent, hvilket betød at jeg fik dækket al nødvendig tandbehandling og eftersyn. Jeg fik endda i 2001 dækket en implantat til 20.000 kr. Jeg gik indtil midten af 2005, til eftersyn hos tandlæge 3 gange årligt, da min medicinske behandling krævede det. 

Kunne skrive bøger med citater fra dette site, men orker ikke.


Kilde: