JP's første omtale af Køge-sagen nævner kun Kamp, ikke Sass

Endelig fatter JP interesse for Køge-sagen

Eva Gregersen,

17/04/2011

Endelig fatter JP interesse for Køge-sagen. Nu er der nemlig sket det banebrydende i sagen, at en tøjforretning også er indblandet:

"Socialdemokraternes formand i Køge, Tommy Kamp, har i flere tilfælde modtaget nyt tøj som jakkesæt, bluser og sko fra en herretøjsforretning uden selv at betale i butikken. Regningen for S-formandens tøj gik til den nærliggende Café Vanilla, som betalte for Kamps tøj - ifølge indehaveren af caféen mod, at S-formanden hjalp med at få en lukrativ kommunal tilladelse til udeservering igennem, skriver Berlingske."

Hvorfor har JP ignoreret sagen hidtil, som Berlingske gjorde før i fredags? Og hvorfor nævnes Sass' indblanding ikke med ét ord i denne artikel? Historien er ellers kaldt "sommerens bombe" af Jersild og "meget alvorlig" af Thomas Larsen. Hvorfor træder man så varsomt med dækningen?

Utvivlsomt helt tilfældigt har man valgt at illustrere en helt anden kritisk historie (Toppolitikere dækker over pengestrømme) med et billede af netop Sass.

Gad godt være flue på væggen ved alle de redaktionsmøder, hvor sagen er oppe og vende ...