Journalister uden grænser: Pressefriheden er mindre i Israel end i flere arabiske lande

Reportere Uden Grænser har udgivet sin årlige liste over pressefrihedens tilstand i verdens lande

Slettet Bruger,

21/10/2009

Reportere Uden Grænser har udgivet sin årlige liste over pressefrihedens tilstand i verdens lande.

Blandt Israels største fans i den danske debat fremhæves det ofte, at Isarel er det eneste demokratiske land i Mellemøsten. Men ifølge den internationale journalistorganisation Reportere Uden Grænser er det en sandhed med modifikationer. I hvert fald har organisationen nu rangeret Israel lavere på en liste over lande med pressefrihed end tre arabiske lande i Mellemøsten. Det skriver Ritzaus Bureau.

Israel er i 2009-udgaven af listen havnet på plads nummer 93, mens Kuwait, Libanon og De Forenede Arabiske Emirater ligger på pladserne 60, 61 og 86.

Baggrunden for Israels fald fra sidste års placering 47 pladser højere på listen er bl.a., at Reportere Uden Grænser har registreret fem anholdelser af journalister, nogle af dem angiveligt uden noget som helst lovgrundlag, og tre tilfælde af fængslinger.

Danmark indtager til gengæld en delt førsteplads på pressefrihedslisten.

Klik her for at læse mere og se hele listen på rsf.org

[email protected]

Kilde: