Jeg faldt i dag over denne kronik af Jonas Dahl på LA.
Han kalder LA for Løntrykkernes Alliance, på baggrund af deres sommermøde på gartneriet Alfred Pedersen & Søn.
Men hans kronik og argumentation er fyldt med fejl og overdrivelser:
JD kritiserer gartneriet for det han kalder dybt kritisable forhold påpeget af AT. Fakta er at ATs strakspåbud var mangel på brug af sikkerhedssko i pakkeriet. Et nyt krav AT pludselig fandt på og som aldrig tidligere havde været krævet i sådanne gartnerier. Påkravet blev straks opfyldt.
Vedr. Lønninger, har Alfred Pedersen & Søn, som en af de eneste gartnerivirksomheder i DK, krævet af entrepriseudbyderen at der blev betalt løn på overenskomstmæssige niveauer - i dette tilfælde 126 kr i timen. Entrepriseudbyderen har dog lavet en række fejl, og for at de ansate ikke skulle lide under dette, har gartneriet løst entprepriseudbyderens fejl - der betales således idag efter reglerne. AP var altså ikke skyld i underbetalingerne, men en vigtig brik i at de blev løst.
De kritisable boligforhold i det som JD kalder Hotel Dracula - et smædenavn der er blevet promoveret af 3F i utallige tilfælde - er boliger som for de ansatte er frivillige at benytte, og som i forhold til øvrige boligforhold i området er attraktive. De ansatte står frit i deres boligvalg.
Resultatet af den hetz som 3F og JD udsætter AP for er, at virksomheden giver underskud i DK og er ved at flytte ud af landet. 3F er altså selv en del af forklaringen på de manglende danske arbejdspladser. Det er dette problem, samt for høje danske skatter og afgifter, som LA ville sætte fokus på, men det er vanskeligt med den misinformation og skingre retorik.
Forøvrigt har Annette Vilhelmsen fra JDs eget parti også besøgt gartneriet.
Er hun så også løntrykker?
JD angriber også LAs støtte til Restaurant Vejlegaarden - der beviseligt ikke lønnede sine ansatte dårligere end 3Fs overenskomst - og som havde en lovlig overenskomst med Krifa. 3Fs hetz og et efterfølgende mordbrandsforsøg kostede virksomheden livet - men ihærdige kræfter har fået virksomheden igang igen.
JDs retoriske angreb på LA og private danske virksomheder er et godt eksempel på hvor stor skade politisk positionering kan have på virksomheder og danske arbejdspladser. Det er skammeligt, at man ikke kan forholde sig til fakta og på at fremsætte sine egne løsninger på problemerne med job-tab og for høje offentlige omkostninger.
Spørgsmålet er vel hvem der i virkeligheden er den største løntrykker:
- den der ønsker at borgerne må beholde broderparten af deres løn selv
- eller den der vil fratage dem størstedelen for at omfordele den til offentlig administration og offentlig forsørgelse af uproduktive.
Er det bedre at tjene 130 kr i timen og betale 50% i skat, eller 100 kr i timen og betale 30%?
Er det bedre at være dansker i forhold til en f.eks. tysker, der i gennemsnit tjener 20% mindre, men har en købekraft der er 30% bedre?
Spørgsmålet om løntrykkeri må ikke blive en debat om hvem der på papiret har den største timeløn - men hvem der har den bedste købekraft for egen arbejdsindsats.
http://politiken.dk/debat/profiler/jonasdahl/ECE2036630/la--loentrykkernes-alliance/
