En ny elite akademiker vil snart få mulighed for at lære sine studerende om sine overbevisning, at hvide folk “leder gift ind i farvede folks samfund”, og at USA burde afgive sin velstand til de amerikanske indianere. Til juni vil Princeton University velkomme Obama´s tidligere fyrste af grønne jobs Van Jones, en selvproklameret kommunist, til sine hellige gemakker. Dette er historien om, hvordan historien om at Amerika begyndte vej mod kommunistiske lærere i klasse lokalerne bønfalder om at blive fortalt.
I 1899 afslørede John Dewey, Vermont, sin vision om at transformere amerikansk uddannelse – en vision som de “progressive” lærere slugte råt, som blev brugt til at korrumpere de temaer og metoder, der blev brugt til at undervise vore børn. I “School and Society” erklærede Dewey, at undervisning ikke opstår “mellem lærer og elev, eller mellem lærer og forældre. Uddannelse er et ansvar, aom samfundet må udøve anvendende teknikker “tidligere ignorerede som trivielle, overflødige eller endog fordømte som decideret onde”.
Karakterer som Van Jones kan noget med teknikker. Jones støttede en maoistisk anti politi demonstration, og mener, at marxister og anarkister er “spirituelle folk”. Princeton´s nye kommunist har sagt, at skatteydere finansierer “vold mod farvede folk”, og uden visdom fra folk som ham, ville de menneskelige “græshopper rense denne planet til benene”. Jones´s værktøjskasse indeholder de “decideret onde” teknikker, som Dewey krævede.
Dewey visionerede et samfund, der sikrer “den fulde vækst af alle sine individer”, et samfund i hvilket “individualisme og socialisme” bliver et. Men opfattelsen af at et samfund skal garantere alles velfærd skulle forfølges af præsident Theodore Roosevelt, Wilson, FDR, LBJ, Carter, George W. Bush og Obama. Men det faktum at et kollektiv aldrig kan være et individ, unddrager sig håbløst de progressive teoretikere.
Ingen progressiv kan acceptere naturens lov. Blind for naturens lov forklarede Dewey forældrene, at kun en “radikal ændring i uddannelse” kunne forbedre deres børns ubeskedenhed, respektløshed og ulydighed. Den sandsynlighed at problem børn i 1899 forårsagede problemer i alle generationer fra Homo Sapiens´s begyndelse, unddrog sig Dewey. Mere forbløffende, for at adressere ubeskedenhed, respektløshed og ulydighed foreskrev Dewey ikke struktur, men lad underlighed:
“Vi må erkende vore kompensationer – forøgelsen af tolerance, den sociale retfærdigheds bredde, den større bekendthed med naturen, den skærpede opmærksomhed i læsning af karakter tegn og fortolkning af sociale situationer, større præcision af tilpasning til forskellige personligheder, kontakt med større kommercielle aktiviteter”.
Så dårligere moral, tolerance med driverter og svagere dømmeevne blev centrale i de progressives undervisningsplan. I 1899 debutterede moralsk relativisme og “mangfoldighed” i amerikansk uddannelse.
Følgende principperne af Friedrich Froebel, opfinder af børnehaven, proklamerede Dewey, at skoler burde berede børn til den ønskede “sociale orden”. Lærere skulle understrege “gensidigt hjælpsomme liv” for at indoktrinere børn til kollektivismen. Skoler skulle neddrosle fakta, kundskab og færdigheder fra virkelighedens verden. Dewey ændrede “hele konceptet om skole disciplin”, derigennem givende liv til det støjende, uorganiserede klasse værelse, vis formål det er at fylde børn med “en ånd af socialt samarbejde og samfundsliv”. Børnene har ikke behov for at forstå “økonomisk værdi”. De har behov for “social magt og indsigt”. Dagens anti-konkurrence, ingen lektier-fanatikere, som forfatteren til The Homework Myth, Alfie Kohn, og hans tilhængere, går bananas over den slag ufunderet grød.
Dewey hvervede lærere i en krig mod det traditionelle Amerika, lovende dem, at når lærere forberedte hvert barn til “medlemsskab” af samfundet:
“…mættende ham med tjenestens ånd, og skaffende ham redskaberne til effektiv selvvejledning, får vi de dybeste og bedste garantier for et større samfund, der er værdigt, kærligt og harmonisk”.
Med denne proklamering for 111 år siden lancerede de progressive en mission, der skulle udrydde individualitet og yngle roboter, der skulle “tjene” samfundet. Det er svært at ignorere ligheden mellem Dewey´s “værdige” samfund og Barack Obama´s kald på “alle studerende at engagere sig i Amerika´s tjeneste”.
Ikke alene tilfreds med visionen om et kærligt samfund, fremlagde Dewey en af de mest destruktive arve, da han den overjordiske påstand, at et barn må “lege” til sit hjertes behag, for at opnå det “sublime resultat”, “fuldstændigheden af realisering af sine spirende evner, en realisering der fortsat bærer ham fra et plan til et andet”. Dewey´s tåbelighed fyrede op under “selvfølelse”-bevægelse. Klap børnene. Intet pres. Deres “spirende evner” vil før eller siden slå igennem, måske.
I One Nation under Therapy finder Christina Hoff Sommers og Sally Satel, at Dewey´s tåbeligheder producerer “overbeskyttede børn”, der “nægtes livets essentielle lektioner”, indgydende ufortjent selvfølelse, og narret til at tro, at “de ikke ville blive bedømt ud fra andre standarder end deres egne”. I sin bog Mexifornia observerer Victor Davis, at folk opnår “selvfølelse i resultater fremfor i terapeutisk retorik”. Selvfølelse er et produkt af, ikke en motivator for, resultater.
Dewey latterliggjorde læring af fakta, og ignorerede psykologi i sine advarsler til lærere om anvendelsen af karakterer, ikke-forfremmelse og eftersidning for at opnå resultater. Barnet skal specificere sit eget “relevante materiale”. Fordi lærere tiltagende har favnet Dewey´s sludder, ville det ikke komme som nogen overraskelse, hvis dagens stats skolede voksne ville nævne John, Paul, George og Ringo som “fyrene” på Mount Rushmore eller identificere Borgerkrigen som “en slem ting fra 1960´erne”.
For at summere brugte Dewey, og pseudo intellektuelle efter ham, moralsk relativisme for at undskylde moralsk forfald. Under paraplyen “tolerance” prægede progressive lærere børn til at misidentificere dette moralske forfals som et tegn på sund “mangfoldighed”. Tolerance korrumperet til accepten af elevers gennemførte mangel af grundlæggende kundskaber såsom amerikansk historie og grundlæggende principper. Dewey influerede lærere tillader nu radikale politikere at hverve elever til radikale agendaer.
Pamela Geller rapporterer, at Obama´s “Organizing for America” rekrutterer børn til marxistisk indoktrinering, lærerne af Pentagon bomberen William Ayers, global opvarmnings alarmisme, og pro illegal immigrations propaganda. Obama´s anbefalede læsninger for børn inkluderer Saul Alinsky´s Rules for Radikals og den venstreorienterede Rinku Sen´s Stir it Up. Hjernevask et barn til militant anti amerikanisme, og han vil måske være en fremtidig Van Jones.
Et århundrede med Dewey har sluset typer som den kommunistiske Jones ind i vore klasse værelser, og indgydet frygt hos lærere at kalde Jones´s gift for gift. Korrumperende teknikker og undertrykte curricula har normaliseret ingnorance af Amerika´s enestående godhed og frembragt en karakteristisk præsenteret af alle socialistiske samfund: massiv afhængighed af overførselsindkomster. Selvom den nuværende recession bidrog til en tiltagende uafhængighed, var det progressivismen selv og Dewey gennemsyret uddannelse, der knuste både økonomien og amerikanernes beslutsomhed.
Hvor meget favnes Dewey stadig i dag? Søg på “John Dewey” på Google. En oversigt på de to millioner hits vil afsløre skoler af enhver art besmittede med Dewey dogmet. Medlem af Brussels Journal og Pope Center for Higher Education Policy, Thomas Bertonneau, fortæller mig, at Dewey´s teorier former “en slags valuta, som folk tager for givet, og som har en vis købekraft i institutionerne”. Sørgeligt nok har professor i engelsk Bertonneau ret. Kulturelt toksisk Deweyisme er amerikanske undervisnings lovlige værge, en værdiløs valuta udelukkende bakket op af en for længst død Vermont´ers prædiken.
I 1899 afslørede John Dewey, Vermont, sin vision om at transformere amerikansk uddannelse – en vision som de “progressive” lærere slugte råt, som blev brugt til at korrumpere de temaer og metoder, der blev brugt til at undervise vore børn. I “School and Society” erklærede Dewey, at undervisning ikke opstår “mellem lærer og elev, eller mellem lærer og forældre. Uddannelse er et ansvar, aom samfundet må udøve anvendende teknikker “tidligere ignorerede som trivielle, overflødige eller endog fordømte som decideret onde”.
Karakterer som Van Jones kan noget med teknikker. Jones støttede en maoistisk anti politi demonstration, og mener, at marxister og anarkister er “spirituelle folk”. Princeton´s nye kommunist har sagt, at skatteydere finansierer “vold mod farvede folk”, og uden visdom fra folk som ham, ville de menneskelige “græshopper rense denne planet til benene”. Jones´s værktøjskasse indeholder de “decideret onde” teknikker, som Dewey krævede.
Dewey visionerede et samfund, der sikrer “den fulde vækst af alle sine individer”, et samfund i hvilket “individualisme og socialisme” bliver et. Men opfattelsen af at et samfund skal garantere alles velfærd skulle forfølges af præsident Theodore Roosevelt, Wilson, FDR, LBJ, Carter, George W. Bush og Obama. Men det faktum at et kollektiv aldrig kan være et individ, unddrager sig håbløst de progressive teoretikere.
Ingen progressiv kan acceptere naturens lov. Blind for naturens lov forklarede Dewey forældrene, at kun en “radikal ændring i uddannelse” kunne forbedre deres børns ubeskedenhed, respektløshed og ulydighed. Den sandsynlighed at problem børn i 1899 forårsagede problemer i alle generationer fra Homo Sapiens´s begyndelse, unddrog sig Dewey. Mere forbløffende, for at adressere ubeskedenhed, respektløshed og ulydighed foreskrev Dewey ikke struktur, men lad underlighed:
“Vi må erkende vore kompensationer – forøgelsen af tolerance, den sociale retfærdigheds bredde, den større bekendthed med naturen, den skærpede opmærksomhed i læsning af karakter tegn og fortolkning af sociale situationer, større præcision af tilpasning til forskellige personligheder, kontakt med større kommercielle aktiviteter”.
Så dårligere moral, tolerance med driverter og svagere dømmeevne blev centrale i de progressives undervisningsplan. I 1899 debutterede moralsk relativisme og “mangfoldighed” i amerikansk uddannelse.
Følgende principperne af Friedrich Froebel, opfinder af børnehaven, proklamerede Dewey, at skoler burde berede børn til den ønskede “sociale orden”. Lærere skulle understrege “gensidigt hjælpsomme liv” for at indoktrinere børn til kollektivismen. Skoler skulle neddrosle fakta, kundskab og færdigheder fra virkelighedens verden. Dewey ændrede “hele konceptet om skole disciplin”, derigennem givende liv til det støjende, uorganiserede klasse værelse, vis formål det er at fylde børn med “en ånd af socialt samarbejde og samfundsliv”. Børnene har ikke behov for at forstå “økonomisk værdi”. De har behov for “social magt og indsigt”. Dagens anti-konkurrence, ingen lektier-fanatikere, som forfatteren til The Homework Myth, Alfie Kohn, og hans tilhængere, går bananas over den slag ufunderet grød.
Dewey hvervede lærere i en krig mod det traditionelle Amerika, lovende dem, at når lærere forberedte hvert barn til “medlemsskab” af samfundet:
“…mættende ham med tjenestens ånd, og skaffende ham redskaberne til effektiv selvvejledning, får vi de dybeste og bedste garantier for et større samfund, der er værdigt, kærligt og harmonisk”.
Med denne proklamering for 111 år siden lancerede de progressive en mission, der skulle udrydde individualitet og yngle roboter, der skulle “tjene” samfundet. Det er svært at ignorere ligheden mellem Dewey´s “værdige” samfund og Barack Obama´s kald på “alle studerende at engagere sig i Amerika´s tjeneste”.
Ikke alene tilfreds med visionen om et kærligt samfund, fremlagde Dewey en af de mest destruktive arve, da han den overjordiske påstand, at et barn må “lege” til sit hjertes behag, for at opnå det “sublime resultat”, “fuldstændigheden af realisering af sine spirende evner, en realisering der fortsat bærer ham fra et plan til et andet”. Dewey´s tåbelighed fyrede op under “selvfølelse”-bevægelse. Klap børnene. Intet pres. Deres “spirende evner” vil før eller siden slå igennem, måske.
I One Nation under Therapy finder Christina Hoff Sommers og Sally Satel, at Dewey´s tåbeligheder producerer “overbeskyttede børn”, der “nægtes livets essentielle lektioner”, indgydende ufortjent selvfølelse, og narret til at tro, at “de ikke ville blive bedømt ud fra andre standarder end deres egne”. I sin bog Mexifornia observerer Victor Davis, at folk opnår “selvfølelse i resultater fremfor i terapeutisk retorik”. Selvfølelse er et produkt af, ikke en motivator for, resultater.
Dewey latterliggjorde læring af fakta, og ignorerede psykologi i sine advarsler til lærere om anvendelsen af karakterer, ikke-forfremmelse og eftersidning for at opnå resultater. Barnet skal specificere sit eget “relevante materiale”. Fordi lærere tiltagende har favnet Dewey´s sludder, ville det ikke komme som nogen overraskelse, hvis dagens stats skolede voksne ville nævne John, Paul, George og Ringo som “fyrene” på Mount Rushmore eller identificere Borgerkrigen som “en slem ting fra 1960´erne”.
For at summere brugte Dewey, og pseudo intellektuelle efter ham, moralsk relativisme for at undskylde moralsk forfald. Under paraplyen “tolerance” prægede progressive lærere børn til at misidentificere dette moralske forfals som et tegn på sund “mangfoldighed”. Tolerance korrumperet til accepten af elevers gennemførte mangel af grundlæggende kundskaber såsom amerikansk historie og grundlæggende principper. Dewey influerede lærere tillader nu radikale politikere at hverve elever til radikale agendaer.
Pamela Geller rapporterer, at Obama´s “Organizing for America” rekrutterer børn til marxistisk indoktrinering, lærerne af Pentagon bomberen William Ayers, global opvarmnings alarmisme, og pro illegal immigrations propaganda. Obama´s anbefalede læsninger for børn inkluderer Saul Alinsky´s Rules for Radikals og den venstreorienterede Rinku Sen´s Stir it Up. Hjernevask et barn til militant anti amerikanisme, og han vil måske være en fremtidig Van Jones.
Et århundrede med Dewey har sluset typer som den kommunistiske Jones ind i vore klasse værelser, og indgydet frygt hos lærere at kalde Jones´s gift for gift. Korrumperende teknikker og undertrykte curricula har normaliseret ingnorance af Amerika´s enestående godhed og frembragt en karakteristisk præsenteret af alle socialistiske samfund: massiv afhængighed af overførselsindkomster. Selvom den nuværende recession bidrog til en tiltagende uafhængighed, var det progressivismen selv og Dewey gennemsyret uddannelse, der knuste både økonomien og amerikanernes beslutsomhed.
Hvor meget favnes Dewey stadig i dag? Søg på “John Dewey” på Google. En oversigt på de to millioner hits vil afsløre skoler af enhver art besmittede med Dewey dogmet. Medlem af Brussels Journal og Pope Center for Higher Education Policy, Thomas Bertonneau, fortæller mig, at Dewey´s teorier former “en slags valuta, som folk tager for givet, og som har en vis købekraft i institutionerne”. Sørgeligt nok har professor i engelsk Bertonneau ret. Kulturelt toksisk Deweyisme er amerikanske undervisnings lovlige værge, en værdiløs valuta udelukkende bakket op af en for længst død Vermont´ers prædiken.
