Enhedslistens krav om blandt andet efteruddannelse til arbejdsløse og billigere kollektiv trafik skal finansieres af en række nye skatter og afgifter.
Det fastslår partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, forud for det første indledende møde i Finansministeriet om regeringens finanslovforslag.
Enhedslisten vil blandt andet lægge skat på husstandsomdelte reklamer, ligesom partiet kalder det "oplagt" at indføre en afgift på aktiehandel.