LEDER: For mange unge er arbejdsløse, konstaterer regeringen - og foreslår så at bruge 635 mio. kr. på såkaldt "jobrotation" som løsningen.
Forslaget ligger i forlængelse af så store successer som efterlønsordningen fra slut 70'erne og skraldemandsmodellen fra 90'erne. Efterlønnen kæmper det politiske system stadig med at komme af med, mens skraldemandsmodellen blev forholdsvist hurtigt aflivet. Hvorfor mon?
Idéen om, at der kun er en given mængde stillinger i Danmark, og at det derfor gælder om at bruge offentlige midler på at betale folk i arbejde for at arbejde mindre, så der kan blive plads til de ledige i de stillinger, som midlertidigt kommer til at stå tomme, er overraskende sejlivet. Efterlønsordningen burde have gjort det klart for alle, at man ikke får flere i beskæftigelse ved at trække folk ud af arbejdsmarkedet, man får blot et mindre udbud af arbejde, hvilket afstedkommer et større opadgående pres på lønniveauet og dermed mindre efterspørgsel på arbejdskraft.
Alligevel har man opstøvet en professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitetscenter til at bakke initiativet op. Henning Jørgensen bekymrer sig ikke om den slags økonomiske lovmæssigheder - formentlig fordi han ikke er økonom og ikke interesserer sig for økonomi - så han er sådan set bare ked af, at der ikke bruges mere end 635 mio. kr. på jobrotationen.
"Det er ikke nok til at få bugt med ungdomsarbejdsløsheden, men instrumenterne er gode," siger Henning Jørgensen.
Hvor mange penge skal mon så ifølge professoren bruges på at betale folk for ikke at arbejde for at afskaffe arbejdsløsheden? Ville 10 mia. kr. være et godt bud? Eller 100 mia. kr.? Vi kan i hvert fald få rigtigt mange til ikke at arbejde for 100 mia. kr. - tænk, hvor mange ledige stillinger, der så ville være at søge! The sky is the limit ...
