Politikens lederskribent Kristian Madsen ryster ganske tydeligt i bukserne: man tog fejl, da man kategoriserede JBO som en simpel dilettant og "kuglestøderen". Kristian Madsen afslører desuden fuldstændig, hvad det egentlig er velfærdsprojektet går ud på:
Og det er netop her, Olsens privatisering af den enkeltes ansvar for sin egen situation repræsenterer et dybt, dybt usympatisk og snæversynet angreb på selve velfærdens bærende logik, som desværre vinder udbredelse i disse år: at ledige selv er ude om, at de ikke har arbejde, selv har ansvaret for at få et og har suspenderet kravet på en respektfuld behandling i mellemtiden.
Altså: at kræve folk tager personligt ansvar for deres eget liv er et snæversynet angreb på Projekt Velfærd. Ansvaret for at få - og beholde - et job, påhviler da selvfølgelig ikke den enkelte; det er en samfundsopgave (læs: en opgave for bureaukratiet, med henblik på at skabe mere bureaukrati). Projekt Velfærd handler om at tage ansvaret fra den enkelte og kaste det i en stor, sort spand af ineffektivitet, kaldet "samfundets ansvar".
Velfærdsstatens værste fjende nr. 1: Personligt ansvar.
Det kræver i dén grad enten nosser eller idioti - eller idiotiske nosser - at stille sig op og forsvare, at det er usympatisk at efterlyse personligt ansvar... men sådan er socialismen.
