LEDER: Man kan mene, at folk, som går meget op i, om der er en Jesus-figur i deres pas, er sarte. Herregud, det er jo bare et billede fra en gammel sten, som siger noget om det land, vi nu engang bor i. Men reaktionen fra dem, der er arge modstandere af at fjerne billedet, er nu egentlig mere interessant at beskæftige sig med.
For hvorfor kan det udløse en masse afstandtagen, at der findes danskere, som helst vil være fri for at blive påduttet andre menneskers religiøse symboler? Der er vel ikke noget ondt ved deres modvilje, og det er heller ikke statsundergravende virksomhed, de har gang i. De synes bare, at Jesus-billedet sender signaler, som de ikke kan identificere sig med. Ligesom hvis en Brøndby-fan blev tvunget til at køre med en FCK-sticker i bagruden på sin bil. Eller hvis et medlem af Dansk Folkeparti fik sat en valgplakat fra Det Radikale Venstre op på sin husgavl. Hvem ville i så fald fortænke dem i at brokke sig en anelse?
Endnu mere mærkeligt bliver det, når modstanden mod dem, der kæmper for retten til at være i fred for uvedkommende symboler, kommer fra folk, der selv kæmper ihærdigt for ikke at blive påduttet andres religiøse traditioner. Der synes nemlig at være en hel del i gruppen, som selv mener sig udsat for en meget stor forbrydelse, hvis der p.g.a. muslimsk tilstedeværelse i en offentlig institution, som de i teorien måske kan komme til at frekventere, ikke skulle blive serveret svinekød under frokosten. Her føler de sig pludselig påduttet andres religiøse traditioner og symboler, og det betyder meget for dem, at de skal have mulighed for at sige nej. Det er fuldt forståeligt, men hvorfor vil de så ikke indrømme andre den samme ret til at sige fra?
Der er simpelthen for mange i den danske debat, som mener, at staten skal prædike lige præcis deres værdier og pådutte borgerne lige præcis deres symboler. Hvorfor ikke bare forsøge at holde staten så værdifri som mulig, og så i øvrigt lade borgerne have størst mulig frihed til at vælge selv?
For hvorfor kan det udløse en masse afstandtagen, at der findes danskere, som helst vil være fri for at blive påduttet andre menneskers religiøse symboler? Der er vel ikke noget ondt ved deres modvilje, og det er heller ikke statsundergravende virksomhed, de har gang i. De synes bare, at Jesus-billedet sender signaler, som de ikke kan identificere sig med. Ligesom hvis en Brøndby-fan blev tvunget til at køre med en FCK-sticker i bagruden på sin bil. Eller hvis et medlem af Dansk Folkeparti fik sat en valgplakat fra Det Radikale Venstre op på sin husgavl. Hvem ville i så fald fortænke dem i at brokke sig en anelse?
Endnu mere mærkeligt bliver det, når modstanden mod dem, der kæmper for retten til at være i fred for uvedkommende symboler, kommer fra folk, der selv kæmper ihærdigt for ikke at blive påduttet andres religiøse traditioner. Der synes nemlig at være en hel del i gruppen, som selv mener sig udsat for en meget stor forbrydelse, hvis der p.g.a. muslimsk tilstedeværelse i en offentlig institution, som de i teorien måske kan komme til at frekventere, ikke skulle blive serveret svinekød under frokosten. Her føler de sig pludselig påduttet andres religiøse traditioner og symboler, og det betyder meget for dem, at de skal have mulighed for at sige nej. Det er fuldt forståeligt, men hvorfor vil de så ikke indrømme andre den samme ret til at sige fra?
Der er simpelthen for mange i den danske debat, som mener, at staten skal prædike lige præcis deres værdier og pådutte borgerne lige præcis deres symboler. Hvorfor ikke bare forsøge at holde staten så værdifri som mulig, og så i øvrigt lade borgerne have størst mulig frihed til at vælge selv?
