Jersild, LA og hvordan man ikke vinder

Kære liberale fæller I går overværede vi hvordan Danmarks Radio ved journalist Jens Olaf Jersild forvrænget beskrev og fordrejede LA's 2020 reform...

Tommy Larsen,

31/08/2011

Kære liberale fæller

I går overværede vi hvordan Danmarks Radio ved journalist Jens Olaf Jersild forvrænget beskrev og fordrejede LA's 2020 reformplan til ukendelighed, til et nærmest anarkokapitalistisk blålys. Senere fulgte man op med en artikel på dr.dk, begået af Merian Garde Gräs (vist mest kendt for at fortære katte) der bygger videre på Jersilds fejlslutninger og fordrejede forhold til det at vurdere økonomiske planer for fremtiden.

Vi er alle vrede i dag og med rette. En afdanket fedladen fordrukken journalist, der røg over the hill for år tilbage og et tåbeligt katteædende pigebarn har sat sig for, eller er i hvert fald kommet til, at skade vores parti. Eneste parti med reelle løsninger at tilbyde danskerne. Eneste parti der ikke lader vore børn om at løse vor tids problemer.

Dog vil jeg alligevel opfordre til at slå koldt vand i blodet. Om vi kan li' det eller ej, har folk som Jersild og journaliststanden ufatteligt meget magt. Husk nu på hvad der skete da Anders gik i flæsket på nogle uhæderlige journalister. Han havde ret. Og LA nærmede sig spærregrænsen. Det har vi ikke brug for igen her ca. 2 uger før et folketingsvalg.

Vi har ret til at brokke os, være vrede og råbe op. Ingen tvivl om om det. Men mit budskab med nærværende er at dette bare ikke handler om ret eller uret. Det handler om at vinde eller tabe, om at skabe resultater, om at LA får flest mulige mandater. Derfor vil jeg opfordre til at vi indstiller jagten på de to uhæderlige journalister for denne gang. Lad ikke deres ugerning være glemt. Det er blot ikke nu vi har brug for at tage kampen, om vi ønsker stå tilbage som vindere. Kynisk? Ja. Principløst? Måske. Men det er sådan man vinder. Lad os bruge krudtet på at skabe det stærkest mulige LA i folketinget.

Kilde: