I et chokerende og hidtil uset interview der direkte udstiller umenneskeligheden af den øverste leder Ali Khamenei´s religiøse regime i Iran, har et tjenesteførende medlem af den paramilitære milits Basiji fortalt den skrivende rapporter om sin rolle i undertrykkelsen af oppositionen i gaderne i de seneste uger.
Han fortalte også detaljerede aspekter af sin tidligere tjenste i styrken, inklusive sin tvungne deltagelse i voldtægten af unge iranske piger før deres henrettelse.
Interviewet fandt sted over telefon og på betingelse af anonymitet. Interviewet blev arrangeret gennem en pålidelig kilde, vis identitet heller ikke kan afsløres.
Grundlagt af Ayatollah Khomenei i 1979 som ”folkets milits” er den frivillige styrke Basij underlagt den iranske revolutionære garde og overmåde loyal overfor Khomeini´s efterfølger Khamenei.
Medlemmet af Basij, der er gift og har børn, udtalte sig kort efter sin løsladelse fra iranske myndigheders detention. Han var blevet tilbageholdt for den ”kriminelle” handling at have frigivet to iranske teenagere – en 13 årig dreng og en 15 årig pige – der var blevet arresteret under optøjerne der fulgte kontroverserne efter præsidentvalget.
”Der har været mange andre arrestationer af politi og sikkerhedsstyrker grundet eftergivenhed overfor demonstranterne i gaderne, eller løsladelse fra varetægt uden at spørge overordnede”, siger han.
Han lagde megen af skylden for den hensynsløse vold udøvet af det iranske sikkerhedsapparat mod oppositionens demonstranter, på hvad han kalder ”importerede sikkerhedsstyrker” - rekrutter helt ned i alderen 14 og 15 år, siger han, der var bragt ind fra små landsbyer til de større byer, hvor demonstranterne var centrerede.
”Drenge på 14 og 15 år blev givet så megen magt, som jeg er ked af, at de har misbrugt”, siger han. Drengene gør præcis hvad de har lyst til – tvinger folk til at tømme deres punge, tager hvad de har lyst til i butikkerne uden at betale, og berører upassende unge piger. Pigerne er så bange, at de forbliver tavse, og lader dem gøre hvad de vil”.
Disse unge, og andre ”ikke uniformerede magtudøvere”, udøvede de fleste kriminelle handlinger i regimets navn, siger han.
På spørgsmålet om hans egen rolle i de brutale nedslag på demonstranterne, det værende om han havde slået demonstranterne, og havde fortrudt sine handlinger, svarede han undvigende.
”Jeg angreb ikke optøjerne – og selv om jeg havde, er det min pligt at følge ordre”, begyndte han. ”Jeg fortryder ikke noget”, fortsatte han, ”bortset fra da jeg arbejdede som fængselsvagt i mine unge år”.
Forklarende hvordan han kom til at indgå i de frivillige Basij styrker, sagde han, at hans mor havde bragt ham til dem.
”Da han var 16 år ”tog min mor mig til Basij stationen, og bad dem om at tage mig under deres vinger, da jeg ingen havde, og intet havde i min umiddelbare fremtid. Min var blev martyr under krigen i Irak, og hun ønskede ikke, at jeg skulle blive narkoman og blive gadekriminel. Jeg havde intet valg”, siger han.
Han siger, at han var et højt estimeret medlem af styrken, og havde ”imponeret mine overordnede” i et sådan omfang, at han som 18 årig ”blev givet ”æren” midlertidigt at gifte sig med unge piger før de blev dømt til døden”.
I den islamiske republik er det uanset forbrydelsen ulovligt at henrette unge kvinder, hvis de er jomfruer, forklarede han. Derfor udføres der en ”brylllupsceremoni” natten før henrettelsen: De unge piger tvinges til at have seksuelt samkvem med en fængselsvagt – essentielt voldtaget af sin ”ægtemand”.
”Det fortryder jeg, selvom ægteskaberne var lovlige”, siger han.
Hvorfor fortryder du det, hvis ægteskaberne var ”lovlige”?
”Fordi”, fortsatte han, ”jeg kunne mærke, at pigerne var mere bange for deres ”bryllupsnat” end den henrettelse der ventede dem om morgenen. Og de kæmpede altid imod, så vi var nødt til at give dem sovepiller i deres mad. Om morgenen havde pigerne et tomt udtryk i øjnene; det virkede som om, de var parate til at dø, eller ønskede at dø”.
”Jeg kan huske at høre dem græde og skrige efter voldtægten”, siger han. ”Jeg vil aldrig glemme, hvordan en ung pige med neglene kradsede sig i ansigtet og på halsen. Hun havde dybe skrammer over det hele”.
Tilbage til begivenhederne ugerne før og hans beslutning om at løslade to teenagere sagde han, at han ”ærligt talt” ikke vidste, hvorfor han havde løsladt dem; en beslutning der havde ført til hans egen arrestation, ”men jeg tror, at det var fordi, at de var så unge. De lignede børn, og jeg vidste, hvad der ventede dem, hvis ikke de blev løsladt”.
Han sagde, at mens en mand som 13 årig ”holdes ansvarlig for sine handlinger, er alderen 9 år for kvinder”, og at det var løsladelsen af en 15 årig, der i realiteten gav mig problemer.
”Jeg blev ikke mishandlet eller egentligt afhørt under arrestationen”, sagde han. ”jeg blev anbragt i et lille rum og ladt alene. Det var hårdt at blive isolationsfængslet, så jeg brugte det meste af tiden på bøn og på at tænke på min kone om mine børn”.
Han fortalte også detaljerede aspekter af sin tidligere tjenste i styrken, inklusive sin tvungne deltagelse i voldtægten af unge iranske piger før deres henrettelse.
Interviewet fandt sted over telefon og på betingelse af anonymitet. Interviewet blev arrangeret gennem en pålidelig kilde, vis identitet heller ikke kan afsløres.
Grundlagt af Ayatollah Khomenei i 1979 som ”folkets milits” er den frivillige styrke Basij underlagt den iranske revolutionære garde og overmåde loyal overfor Khomeini´s efterfølger Khamenei.
Medlemmet af Basij, der er gift og har børn, udtalte sig kort efter sin løsladelse fra iranske myndigheders detention. Han var blevet tilbageholdt for den ”kriminelle” handling at have frigivet to iranske teenagere – en 13 årig dreng og en 15 årig pige – der var blevet arresteret under optøjerne der fulgte kontroverserne efter præsidentvalget.
”Der har været mange andre arrestationer af politi og sikkerhedsstyrker grundet eftergivenhed overfor demonstranterne i gaderne, eller løsladelse fra varetægt uden at spørge overordnede”, siger han.
Han lagde megen af skylden for den hensynsløse vold udøvet af det iranske sikkerhedsapparat mod oppositionens demonstranter, på hvad han kalder ”importerede sikkerhedsstyrker” - rekrutter helt ned i alderen 14 og 15 år, siger han, der var bragt ind fra små landsbyer til de større byer, hvor demonstranterne var centrerede.
”Drenge på 14 og 15 år blev givet så megen magt, som jeg er ked af, at de har misbrugt”, siger han. Drengene gør præcis hvad de har lyst til – tvinger folk til at tømme deres punge, tager hvad de har lyst til i butikkerne uden at betale, og berører upassende unge piger. Pigerne er så bange, at de forbliver tavse, og lader dem gøre hvad de vil”.
Disse unge, og andre ”ikke uniformerede magtudøvere”, udøvede de fleste kriminelle handlinger i regimets navn, siger han.
På spørgsmålet om hans egen rolle i de brutale nedslag på demonstranterne, det værende om han havde slået demonstranterne, og havde fortrudt sine handlinger, svarede han undvigende.
”Jeg angreb ikke optøjerne – og selv om jeg havde, er det min pligt at følge ordre”, begyndte han. ”Jeg fortryder ikke noget”, fortsatte han, ”bortset fra da jeg arbejdede som fængselsvagt i mine unge år”.
Forklarende hvordan han kom til at indgå i de frivillige Basij styrker, sagde han, at hans mor havde bragt ham til dem.
”Da han var 16 år ”tog min mor mig til Basij stationen, og bad dem om at tage mig under deres vinger, da jeg ingen havde, og intet havde i min umiddelbare fremtid. Min var blev martyr under krigen i Irak, og hun ønskede ikke, at jeg skulle blive narkoman og blive gadekriminel. Jeg havde intet valg”, siger han.
Han siger, at han var et højt estimeret medlem af styrken, og havde ”imponeret mine overordnede” i et sådan omfang, at han som 18 årig ”blev givet ”æren” midlertidigt at gifte sig med unge piger før de blev dømt til døden”.
I den islamiske republik er det uanset forbrydelsen ulovligt at henrette unge kvinder, hvis de er jomfruer, forklarede han. Derfor udføres der en ”brylllupsceremoni” natten før henrettelsen: De unge piger tvinges til at have seksuelt samkvem med en fængselsvagt – essentielt voldtaget af sin ”ægtemand”.
”Det fortryder jeg, selvom ægteskaberne var lovlige”, siger han.
Hvorfor fortryder du det, hvis ægteskaberne var ”lovlige”?
”Fordi”, fortsatte han, ”jeg kunne mærke, at pigerne var mere bange for deres ”bryllupsnat” end den henrettelse der ventede dem om morgenen. Og de kæmpede altid imod, så vi var nødt til at give dem sovepiller i deres mad. Om morgenen havde pigerne et tomt udtryk i øjnene; det virkede som om, de var parate til at dø, eller ønskede at dø”.
”Jeg kan huske at høre dem græde og skrige efter voldtægten”, siger han. ”Jeg vil aldrig glemme, hvordan en ung pige med neglene kradsede sig i ansigtet og på halsen. Hun havde dybe skrammer over det hele”.
Tilbage til begivenhederne ugerne før og hans beslutning om at løslade to teenagere sagde han, at han ”ærligt talt” ikke vidste, hvorfor han havde løsladt dem; en beslutning der havde ført til hans egen arrestation, ”men jeg tror, at det var fordi, at de var så unge. De lignede børn, og jeg vidste, hvad der ventede dem, hvis ikke de blev løsladt”.
Han sagde, at mens en mand som 13 årig ”holdes ansvarlig for sine handlinger, er alderen 9 år for kvinder”, og at det var løsladelsen af en 15 årig, der i realiteten gav mig problemer.
”Jeg blev ikke mishandlet eller egentligt afhørt under arrestationen”, sagde han. ”jeg blev anbragt i et lille rum og ladt alene. Det var hårdt at blive isolationsfængslet, så jeg brugte det meste af tiden på bøn og på at tænke på min kone om mine børn”.
