Debatten om rygning er gået i hak. To sider gentager de samme argumenter, og ingen kommer videre.
Groft opsummeret er der to argumenter:
- Den ene side vil have friheden til ikke at blive generet af røg alle steder udover rygerens hjem
- Den anden side mener, den private ejendomsret står øverst - at barer og restauranter selv må bestemme den lokale rygepolitik
Og det er sådan cirka dét. Hvis der ikke er nogen, der kan bidrage med noget andet, skal vi så ikke komme videre?
Kunne det ikke være interessant at belyse, hvorfor nogle mennesker har så stort et behov for at bestemme over andre mennesker, fx? Eller skal vi sende hverdagsrygerne til statsafvænning pronto?
Hvad med os, der ryger et par cigaretter sammen med rødvin om lørdagen, men ellers ikke?
Og endelig: Er der overhovedet andre liberale synspunkter i rygedebatten end argumentet om, at folk har ret til at ryge sig ihjel, så længe de ikke generer andre ved det?
