Jeg er, ergo jeg undskylder.

I en klumme i Ekstrabladet skriver SFU’s formand Gry Möger, at Dovne Robert er et produkt af højrefløjens “mig, mig, mig idealer”, hvor man blot tænker på sig selv.

Gry Möger har naturligvis ret. Hvis der ikke var noget der hed “mig”, hvis vi ikke havde nogen fri vilje, hvis vi blot var et 10 cifret nummer, så ville socialismen virke perfekt. Så ville sovjet kommunismen have regeret verden nu, og vi ville allesammen leve i et paradis.

Men så kommer den liberale højrefløj og ødelægger det hele ved at påstå at vi er selvstændige individer med en fri vilje. Jeg er, ergo jeg undskylder.

Der hvor dovne Robert Nielsen går galt i byen, er at han insisterer på at være et selvstændigt individ, på trods af at han ikke selvstændigt kan (eller vil) forsørge sig selv, men er afhængig af andre. Faktisk er det hele venstrefløjen der fejler her.

Man kan ikke være afhængig af, at andre skal betale for ens frihed, og så samtidigt påberåbe sig at man er fri. Det er man ikke, er man afhængig af andre, så er man også tvunget til at følge de betingelser som disse andre stiller. Ligegyldigt om det er ens forældre, en arbejdsgiver eller staten.

Der er ikke noget galt i at tænke på sig selv, hvis man har noget at have det i. Det er derfor Gry og hendes bror aldrig vil kunne forstå det jeg skriver, for de har aldrig haft et ærligt stykke arbejde.

Det er en ulykkelig situation at blive arbejdsløs, specielt fordi man mister den selvstændige ret til at styre sit liv. Det er selvfølgelig godt at vi ikke længere lever i en tid hvor arbejdsløse må tigge på gaden og lægge ryg til det bedre borgerskabs bedrevidenhed. Men forskellen til statens bedrevidenhed er nu ikke så stor igen.

Det er jo fuldstændigt utænkeligt, at staten skulle forsørge dovne Robert og andre arbejdsløse uden at stille krav. Så ville vi jo allesammen stille op i køen. Derfor bliver arbejdsløse nødt til at dukke nakken for de krav, som der nu en gang opstilles. Den mest effektive måde at undslippe dette på er ved at finde et “lortearbejde”.

De fleste af den nuværende regerings medlemmer, har aldrig selv haft et stykke arbejde udenfor politik. Derfor har de ikke den selvstændighed, der skal til for at kræve, at deres eget ego skal tilgodeses. Derfor ser de egoisme som det ondeste onde, fordi det er noget, som de selv moralsk aldrig nogensinde selv vil komme i nærheden af, at kunne påberåbe sig.

Vi andre der bare gerne vil skabe vores EGET liv ved egen indsats, kommer jo på tværs af socialisternes selvpåførte utilstrækkelighed. Derfor er det selvfølgelig os den er gal med. Undskyld, undskyld, undskyld. Men jeg vil nu til min dødsdag blive ved med at sætte mig selv før Möger familiens elite fællesskab. Og undskyld, undskyld, undskyld for det også.