Det er vel ret så grænseoverskridende at tillade sig, som erklæret socialdemokrat, at skrive herinde. Jeg gør det alligevel, fordi I, der er borgerlige, ikke er de eneste, der er frustrerede over fattigdomsdebatten og regeringen.
Som socialdemokrat kan jeg ikke fungere uden min stat, men den stat, som jeg engang satte min lid til, består nu af folk, der ikke aner ret meget om, hvordan det er at leve derude i samfundet.
Staten, denne mastodont, der både består af de folkevalgte, men også hele embedsmansdsværket, skulle og burde være min tryghed. Den tryghed for borgerne, der burde have overblikket og indsigten.
Det forfærdelige er imidlertid, at som vi ser tingene udvikle sig, så synes det som om, at disse unge regeringsvalgte, hverken har indsigt eller overblik. De aner intet om det samfund, de er sat til at lede.
Alle de unge regeringsmedlemmer aner f.eks intet om, hvad det vil sige at starte egen virksomhed, at leve med et underskud i årevis for så måske at nå en hæderlig indtjening. De små virksomhedsejere bliver straffet økonomisk, hvis de efter års slid nu gerne vil spare op til pensionen.
At de er stået op hver morgen før fanden fik sko på for at få virksomheden til at løbe rundt, og arbejdet over 80 timer om ugen, levner ikke megen medfølelse hos disse unge ministre og ordførere. Deres fokus rettes mod borgere, der ikke bidrager, men som måske gerne ville, hvis de fik muligheden. Og muligheden for at bidrage er vel at arbejde i en virksomhed, der skaber vækst.
Den mulighed ødelægger de unge regeringsmedlemmer også, både de fordi fastholder retorikken om at borgere ikke kan gøre for, at der ikke er arbejde, mens de med den anden hånd straffer de små virksomhedsejere, så de slukker og lukker for at sikre sig en løn til at leve af, nemlig som modtager af offentlige ydelser.
Min stat, som socialdemokrat, skal være en stat, der tilskynder alle borgere til at skabe vækst, til at skabe arbejdspladser, til at skabe gode vilkår for dem, der virkelig lider nød.
Som det er nu, skaber alle disse unge ikke-vidende regeringsmedlemmer et samfund, der styrer nedad mod tilstande, som de heller ikke ved noget som helst om, fordi de er opvokset i et velfærdssamfund. Om så kan udtrykkes, bliver de deres egen død!
