Jarlov: Tom snak og dyre annoncer gør ikke Danmark borgerligt

Det er ikke nok at lave flotte annoncer

Lars Jensen,

05/02/2011

Det er ikke nok at lave flotte annoncer. Politik handler om resultater. Selvom Liberal Alliance lige nu sidder på mandat nr. 90, 91 og 92 har Anders Samuelsen stadig til gode at opnå sit første borgerlige resultat.

De konservative kan derimod prale med, at skattereformen i 2009 indførte ikke mindre end 114 afgifts- og skatteforhøjelser, der på sigt giver øgede skatteindtægter, der langt overstiger de så omdiskuterede skattelettelser.

Dertil øger regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan skatteindtægterne med noget i omegnen af 10 mia. kroner. Blandt andet ved at udsætte lovede lettelser af topskatten. Udligningsskat og multimedieskat er også stærke borgerlige sejre.