Jarlov: Pia Kjærsgaard er uansvarlig og uanstændig

Den københavnske konservative politiker Rasmus Jarlov er i dag blevet medlem af Folketinget som afløser for Charlotte Dyremose, der er på barsel

Ole Birk Olesen,

12/01/2010

Den københavnske konservative politiker Rasmus Jarlov er i dag blevet medlem af Folketinget som afløser for Charlotte Dyremose, der er på barsel. Og Jarlov starter sin første arbejdsdag med at gå i rette med Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, for hendes manglende reformvilje i velfærdsdebatten. Pia Kjærsgaard mente i går, at Konservative klumrede i det og snakkede om, at Venstre skal sætte Konservative på plads.

"Det som skal sættes på plads er, at vi har hårdt brug for arbejdskraft i det her land. Den arbejdende befolkning er så lille, at selvom vi plukker borgerne for 60% i skat, har vi stadig et underskud på statsbudgettet på 100 mia. kr. Alligevel vil Pia Kjærsgaard fortsætte med at sætte fuldstændigt raske 60-årige til at dandere den derhjemme på samfundets regning. Det er totalt uansvarligt og uanstændigt,” siger Rasmus Jarlov og forsætter:

”Jeg glæder mig meget til at deltage i debatten som folketingsmedlem. Personligt har jeg ikke tænkt mig at tie stille om behovet for en ansvarlig økonomisk politik, uanset hvor meget Pia Kjærsgaard forsøger at lukke debatten. Den fortsætter indtil, der er fundet en løsning på de økonomiske udfordringer.”

Kilde: