Jarl Cordua: Når pinlighederne står i kø

For fakta er, at Henriette Kjær dårligt kan åbne munden og med troværdighed angribe oppositionens økonomiske uansvarlighed, når alle samtidig kan l...

Jesper Ørsted,

23/01/2011

For fakta er, at Henriette Kjær dårligt kan åbne munden og med troværdighed angribe oppositionens økonomiske uansvarlighed, når alle samtidig kan læse i avisen, hvordan det står til med hendes privatøkonomi og hvor mange gange hun og Skov Petersen er blevet dømt ved byretten som dårlige betalere. (For slet ikke at tale om “lænsningen” af den gamle svigermor for hendes sparepenge…)Barfoed har al den legitimitet, der skal til for at træffe en hård, men nødvendig beslutning nemlig om at bede Kjær selv træde tilbage som gruppeformand og politisk ordfører. Af hensyn til partiets troværdighed og regeringens genvalgsmuligheder.Spørgsmålet er dog, om de konservative evner at se problemer i øjnene eller de fejer dem ind under gulvtæppet, som de har for vane. Henset til hvordan partiet igennem lang tid ignorerede Lene Espersens problemer, så er der desværre nok udsigt til, at intet sker. Og dermed kan farcen fortsætte frem mod valget. Til skade ikke mindst for Lars Barfoeds muligheder for at stoppe vælgerflugten fra partiet.Det kan kun blive en rigtig god weekend hjemme hos Helle og Villy!