"I can’t get no satisfaction", brøler Dara – som en anden Mick Jagger – ind i sin mikrofon på cafeen i Teheran.På væggen bag den 40-årige musiker hænger et fire meter langt fotografi, som forestiller unge tyskere, der i 1989 kravler over Berlinmuren. Tyve år efter er parallellerne til cafeen, som vi sidder på, slående. Ligesom de østtyske unge er de iranske unge her også frustrerede og længselsfulde efter frihed.
