Jacob Mchangama: Racismeparagraffen hængt til tørre

I dagens netaviser kan man læse, at den tidligere politibetjent Lars Kragh Andersen i morgen skal møde i Københavns Byret, da han er tiltalt for ov...

Ola_Hansen

06/12/2011

I dagens netaviser kan man læse, at den tidligere politibetjent Lars Kragh Andersen i morgen skal møde i Københavns Byret, da han er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 266b den såkaldte racismeparagraf.

Tiltalen skyldes, at Lars Kragh Andersen som følge af sagerne mod historikeren Lars Hedegaard og den tidligere folketingspolitiker Jesper Langballe (DF) om overtrædelse af samme bestemmelse skrev en kommentar på netavisen 180grader.dk med følgende indhold:

For jeg er overbevist om, at muslimske mænd i meget stort omfang verden over både voldtager, mishandler og slår deres døtre ihjel. Dette skyldes efter min mening en defekt menneskefjensk [Sic] kultur, der bygger på en defekt menneskefjensk [sic]religion, hvis lærebog Koranen om muligt er endnu mere umoralsk, forkastelig og vanvittig end de andre 2 verdensreligioners manualer tilsammen.

I en opfølgende artikel gjorde Lars Kragh Andersen det klart, at

Denne artikel er et bevidst og forsætligt forsøg på at overtræde §266b og dermed skabe grundlag for en sigtelse og senere tiltale og dom af undertegnede. Det hele med det formål at skabe debat om denne foragtelige og frihedskrænkende bestemmelse i straffeloven.