Svenskerne lever i gennemsnit 81 år og danskerne lever i gennemsnit 78,4 år. Det er stort problem, som holder et utal af eksperter i gang med at finde årsagen hertil. Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen har imidlertid forklaringen: "En svensker er tro mod autoriteter og retter sig efter, hvad myndighederne siger. En dansker vil selv bestemme. Det er en del af vores nationalcharme, men det har altså sin pris." Det forekommer mig lidt generaliserende, men hvis der er noget om snakken, så kan han jo tænke på Don Quixote og gøre op med sig selv, om det er umagen værd at bruge så mange kræfter og så mange midler på at kæmpe mod vindmøller. I henhold sundhedsministerens analyse er jeg glad ved, at jeg ikke er svensker.