Ja tak! til bolig skat – Nej tak! til ejendomsværdiskat

Man hører mange kreative forslag her i valgkampen - ikke alle er lige begavede

Mads Peter Veiby,

02/09/2011

Man hører mange kreative forslag her i valgkampen - ikke alle er lige begavede. Men ind imellem er der lyspunkter selv fra ”modstandere”. Min bolig-skat holdning har jeg dog gået med et stykke tid. Og indtægten herfra… De skal naturligvis gå til at nedsættelse af skatten på arbejde!

En våd drøm…

Jeg har gået og fantaseret om et dansk skattesystem som var logisk og lige til.
Når jeg får min kontoudskrift fra banken så jeg kan på korttid gennemskue om posteringerne er korrekte eller ej.
Det samme kan jeg desværre ikke sige om min selvangivelse. Kan det være rigtigt at man skal være revisor eller bankmand for at kunne beregne om man har betalt for meget eller for lidt i skat?
Min klare holdning er - Nej! Det er simpelthen ikke et land som Danmark værdigt, at tage alle borgere som gidsler og blot lade dem spise af med at – vi har regnet rigtigt!
Skattesystemet bør være så enkelt, at en hver borger med en 10. kl. eksamen, og en lommeregner, kan udregne om man har betalt for meget eller for lidt skat.

Dernæst kunne der være rart med et system der indgydende en lillesmule logik. Hvor er logikken i at man skal betale en ejendomsværdi skat? Jeg køber og betaler en vare (et hus) med nogle penge som jeg selv har tjent og tilmed betalt skat af. Hvor er logikken i, at jeg så skal betale en ”herligheds værdi skat” af den vare jeg har købt?
Hvis nu huset volder mig problemer og jeg kan argumentere for at herlighedsværdigen er = 0, får jeg så penge tilbage?
Jeg har en køn kone som er sød til at tage sig mere af vores børn end jeg selv – skal jeg så også beskattes af værdien af denne "herlighed"? Hvor går grænsen?
Ejendomsværdiskat er simpelthen idiotisk og ulogisk. Dertil kommer, at man kan spørge sig selv om det er rimeligt, at skatten skal stige (hvis altså rouletten ender på rød) blot fordi området jeg bor i bliver mere attraktivt? Da jeg købte huset havde jeg råd til det. Hvordan kan det være rimeligt, at beskatte mig af en værdistigning  som jeg umuligt kunne forudsige for en huskøber? Jeg har jo købt hus efter hvad min økonomi på købstidspunkter kunne bære!

Ja tak! til bolig skat!
Jeg synes det er fair, at vi i Danmark beskatter indtægter – her tror jeg de fleste er enige med mig.
Jeg synes derimod også, at der må være en grænse for en stats/regerings grådighed (red. Jeg synes topskatten skal afskaffes, og at millionærskat er primitivt og valgflæsk for den uuddannede).
Men hvorfor ikke beskatte den gevinst man vil få for at salg af en ejendom? Her kommer man til penge og har haft en fortjeneste. Det er jo ikke nogen naturlov, at det skal være gratis at bo i ejerbolig. Derfor mener jeg ikke, at man kan begynde at argumentere for, at et evt. underskud også kunne fratrækkes i skatten. Så kan du over en periode opgøre din ”husleje” som dit tab/netto fortjeneste +/- dine renteudgifter.
Foretager man nogle boligforbedringer, så synes jeg det er fair og retfærdigt, at man får fradrag for disse.
Du skal jo alligevel, ifb. en bolighandel, til advokat, så hvorfor ikke lade advokaten gennemgå din bilagsmappe for boligforbedringer. Så kan dine udgifter bliver fratrukket inden beskatningsgrundlaget for boligen opgøres. Det behøver ikke væren en bureaukratisk proces.

Det vil samtidig de facto ligge en ”skat” på sort arbejder (jeg vil vurdere at 90% af alt sort arbejde udføres ifb. boligforbedringer).  Samtidig vil det motivere husejeren til at få arbejdet udført af professionelle ”hvide” håndværkere = flere i arbejde, færre på overførselsindkomst, flere penge i statskassen osv. osv.
Samtidig vil det alt andet lige ligge et loft på boligmarkedets himmelflugt. Jeg tror, at boligmarkedet i København i årene 2003-2008 sprang i luften da alle købere troppede op med 1 mio. til udbetalingen. Det gav massive himmelflugter på prisen og samtidig holdt tilflyttere og førstegangskøbere ude af byen. Måske var de trætte af os jyder – who knows!

God valgkamp til alle, og må det bedste blå hold vinde! :-)

Kilde: