Fhv. folketingsmedlem (S) og mangeårig minister Ivar Nørgaard er død, 89 år gammel. Ivar Nørgaard tilhørte gruppen af cand. polit'er, som overtog ledelsen af Socialdemokratiet efter arbejderledere som Hans Hedtoft og H. C. Hansen. Andre af disse markante figurer fra '60'/70'erne og med baggrund som cand. polit var: V. Kampmann, J. O. Krag, K. B. Andersen, Henry Grünbaum, Robert Pedersen; Knud Heinesen og Per Hækkerup (PH fik mig bekendt ikke gjort studiet færdigt). Ivar Nørgaard udtrådte af folketinget ved valget i 1994, men forblev aktiv i samfundsdebatten. Han kom i sine senere år til at stå for en EU-kritisk linie, uagtet at det var ham, der sammen med statsminister J. O. Krag på landets vegne i sin tid underskrev Rom-traktaten i forbindelse med Danmarks optagelse i EF.