Af den grund synes det virkelig underligt, at vi med al vold og magt vil presse vores unge igennem et uddannelsessystem, der suger iværksætterenergien ud af dem. Danmark skal leve af virksomheder, af iværksættere, der tør tage chancer og udvikle nye koncepter. Vi skal leve af mængden af de små iværksættere, for vi kan ikke satse på, at der skal udvikles gigantiske enheder i Danmark hvert eneste år. Når vi ved, at de lange uddannelser dræner iværksætterenergien, hvorfor er det så vores strategi at satse netop på at indprente en jobtageridentitet hos alle vores unge?