Min allergi imod inkompetence er blevet udfordret alt for mange gange, seneste af en MF'er der ikke kunne forstå at der ikke var håndbremser i tog og som åbenbart tror at nødbremsen er til når man er for fuld til at komme af toget i tide ude i udkantsdanmark.
Inden man kan blive bedre til ting, må man erkende og finde ud af hvad det er man ikke kan.
Baseret på overskrifterne om POLSAG, Rejsekortet og gårsdagens oplysning af IC4's computerrod, burde det efterhånden være klart at Danmark er landet der ikke kan finde ud af lægge en opgave over på en computer, uden at ødelægge både opgaven og computeren...
Problemet er at vi hverken bliver klogere af det der går godt eller det der går dårligt indenfor IT og dermed bliver vi overhovedet ikke klogere, eller bedre, til at få noget for vores IT investeringer.
..
Og jeg vil den forbindelse gerne understrege at problemt er lige stort på begge sider af kontraktkuglepennen: De fleste danske IT leverandører er plattenslagerer og klamphuggere ud over enhver rimelighed og rigtig mange er meget mere interesseret i de nemme penge, end de gode løsninger.