Når diplomater og nationale ledere fra Amerika og Storbritannien nævner Islam, kommer de uundgåeligt til at til hurtigt at indskyde, at Islam er en nobel og fredfyldt religion, der er blevet kapret af ekstremister. Australierne, hollænderne og danskerne og endog franskmændene synger en anden sang. Seneste medierapporter indikerer, at historien er i gang med at lære dem nogle hårde lektioner. Sådanne ting som islamiske terroristangreb, optøjer, røverier, æresdrab, rovdrift på velfærdssystemet og de grundlæggende læresætninger om, at Sharia tilsidesætter national lovgivning, overbeviser dem om, at Islam hverken er nobel eller fredfyldt.
Australien´s regering har udstedt et dekret om, at enhver muslim der er prædisponeret i retning af, at Sharia lov er over national lov, vil blive deporteret. Holland´s indenrigsminister Hurst Wellers har erklæret, at hvis Muhammed var borger i dagens Holland, ville han blive arresteret for tilskyndelse til terrorisme. Danskerne har indset, at deres tidligere liberale immigrationspolitiker har bragt deres nationale arv i fare. De instituerer strenge love for velfærdsmodtager, og for muslimer der ønsker at bringe deres familiemedlemmer til landet. Frankrig´s Nicolas Sarkozy vandt præsidentvalget på en platform, der tog stærkt afstand fra Islam´s bestræbelser på at erstatte franske værdier. Amerika og Storbritannien ville gøre vel i at lægge mærke til dette, og slå følge med de demokratier der farer med lempe.
Mestendels fremmaner ordet ”nobel” billeder af hæderlige og stolte principper. ”Fredfyldt” er en kvalitet der inspirerer harmoniske relationer mellem de hvis kulturelle verdenssyn kunne være forskellige. Uproportioneret i forhold til enhver anden større religion fejler Islam i mødet med enhver af disse definitioner. Islam´s grundlægger, læresætninger og nyere historie og det Islam fostrer i alt for mange tilhængere, er gement og tenderer i retning af fjendtligheder. Forhåbentligt vil denne artikel tilbyde indsigter, der vil bevirke, at de der ikke har set lyset om Islam, at indse absurditeterne af den politiske korrektheds holdninger.
Den canadiske intellektuelle Ali Sina er tidligere muslim af iransk herkomst. Han har skrevet en psykobiografi om Muhammed med titlen ”Understanding Muhammed”. Hans veldokumenterede arbejde beskriver grundlæggeren af Islam som morder, praktiker af tortur og voldtægtsmand, hvis angivelige møder med Allah eller ærkeenglen Gabriel, var symptomatiske for epilepsi. Han betvivler den politisk korrekte antagelse, at muslimske kvinder behandles som dronninger. I hans øjne eksemplificerer en religions læresætninger der refererer til kvinder som intelligensmæssigt mangelfulde, og forsvarer bank, stening og æresdrab på kvinder der træder ved siden af, som dronningestatus. Han råder de godtroende, der besnæres af diplomatisk smil fra muslimer, til at iagttage et vers fra Islam´s hadith:
”Sandelig, vi smiler til nogle folk, mens vore hjerter forbander de samme folk” (Sahih al-Bukhari, v7, side 102)
Den tidligere islamiske terrorist Walid Shoebat er en palæstinenser, der er konverteret til kristendommen. Én af hans seneste bøger har titlen ”Why We Want To Kill You”. Han peger klogt på, at den naives store fejl skal findes i, at mene at Islam kun er en religion. Han giver omfattende beviser på, at mere end at være en religion, har Islam i sin tidligere periode været en politisk bevægelse, der kræver global underkastelse under Sharia lov. Én af hans venner Abdullah Al-Araby tiltræder med et citat fra en islamist til en kristen gejstlig: ”Takket være jeres demokratiske love vil vi invadere jer; takket være vore religiøse love vil vi dominere jer” (The Islamization of America side 8)
Shoebat benægter ikke, at der findes muslimer med et sekulært sindelag. Sådanne lader gerne andre leve deres liv, da de gør det samme. Ikke desto mindre understreger han, at det er umuligt at være en sand muslim og samtidigt være moderat. Essensen af Islam er at placere menneskeheden i én af to lejre.
Den ene lejr er Dar es Salaam; Fredens Hus. Det er lejren hvor Islam regerer. Den anden lejr er Dar el harb; Krigens Hus. Det er krigszonen der er okkuperet af ikke-muslimer. Deres verdenssyn dikterer, at fjendtligheder vil fortsætte mellem disse to, indtil Islam´s overherredømme er fuldt etableret over hele verden. Islam´s historie demonstrerer, at den almindelige metode i transformeringen af nationer fra Krigens Hus til Fredens Hus er gennem Jihad eller hellig krig. Når først en nation er besejret, anvendes religiøs forfølgelse og diskriminering for at tryne befolkningen til underlæggelse af Islam.
Den politisk korrekte antagelse er, at ting som fattigdom og uvidenhed er hvad der driver selvmordsbombere. Dette er langt fra sandheden. De der planlægger og udfører sådanne horribelheder, er ofte højt uddannede, flersprogede og dygtige i varierende erhverv. De der begår selvmord i selvmordsmissioner, gør det for den himmelske belønning. Martyrer er garanterede omgående adgang til Allah´s paradis. Deres begravelser fejres som brylluper med de 72 jomfruer der venter dem, sammen med talløse unge drenge og floder af vin. For at facilitere den seksuelt krævede udholdenhed læres de, at hver mand vil bevare en konstant tilstand af genital parathed, der skal klarholde ham for spontane samlejesessioner med partnere af begge køn. Det er interessant at notere sig, at de ting de fordømmer som sataniske synder i Vesten, er de lokkemidler man anvender til at tilskynde til selvmordets martyrium, for at få dem i himlen. . (Koranen 47:15, 52:24, 56:17, 76:19 og Al Kushk, Al-Quds Al-Arabi, London, 5/11/01)
Det er et velkendt faktum, at efter israelerne genindtog Jerusalem i Seksdageskrigen, stod de med et udmattende oprydningsarbejde ved den tilbageværende mur af Herodes tempel. I årtier havde de lokale muslimske arabere brugt Grædemuren som offentligt toilet. Denne degradering var intet mindre end et internationalt angreb på jødernes spirituelle historie. Den italienske journalist Oriana Fallaci forfattede en bog med titlen ”Rage and Pride”. I levende faglige termer beskrev hun, hvor stødt hun følte sig over somaliske muslimers vanhelligelse af en katedral i Florence i Italien. De plettede marmorens udsmykning med deres urin, og fyldte den eksterne indgang til biskoppens gemakker med deres ekskrementer.
Det er min observation, at sufi muslimer der lever i vestlige demokratier, er mest prædisponerede i retning af at falde pænt ind i multikulturelle samfund. Problemet er, at sufi´er er en minoritet i den globale muslimske befolkning. Derfor opfordrer jeg alle til at undersøge validiteten af det påståede, ved at studere de hjemmesider og bøger af tidligere muslimer og arabisk talende autoriteter citerede i dette indlæg. Skriv bare deres navne i en søgemaskine. Jeg tror ikke mange der gør det, vil antage Islam for værende en nobel og fredfyldt religion. Tværtimod, de fleste vil erkende, at hvis Islam blev trukket ud af den menneskelige ligning, ville verden være sikrere, og færre ville inciteres til gemene eskapader. De oplyste må aktiveres til at begære deres stats myndigheder til at komme på linie med sandheden og holde op med at udspy politisk korrekte absurditeter.
Australien´s regering har udstedt et dekret om, at enhver muslim der er prædisponeret i retning af, at Sharia lov er over national lov, vil blive deporteret. Holland´s indenrigsminister Hurst Wellers har erklæret, at hvis Muhammed var borger i dagens Holland, ville han blive arresteret for tilskyndelse til terrorisme. Danskerne har indset, at deres tidligere liberale immigrationspolitiker har bragt deres nationale arv i fare. De instituerer strenge love for velfærdsmodtager, og for muslimer der ønsker at bringe deres familiemedlemmer til landet. Frankrig´s Nicolas Sarkozy vandt præsidentvalget på en platform, der tog stærkt afstand fra Islam´s bestræbelser på at erstatte franske værdier. Amerika og Storbritannien ville gøre vel i at lægge mærke til dette, og slå følge med de demokratier der farer med lempe.
Mestendels fremmaner ordet ”nobel” billeder af hæderlige og stolte principper. ”Fredfyldt” er en kvalitet der inspirerer harmoniske relationer mellem de hvis kulturelle verdenssyn kunne være forskellige. Uproportioneret i forhold til enhver anden større religion fejler Islam i mødet med enhver af disse definitioner. Islam´s grundlægger, læresætninger og nyere historie og det Islam fostrer i alt for mange tilhængere, er gement og tenderer i retning af fjendtligheder. Forhåbentligt vil denne artikel tilbyde indsigter, der vil bevirke, at de der ikke har set lyset om Islam, at indse absurditeterne af den politiske korrektheds holdninger.
Den canadiske intellektuelle Ali Sina er tidligere muslim af iransk herkomst. Han har skrevet en psykobiografi om Muhammed med titlen ”Understanding Muhammed”. Hans veldokumenterede arbejde beskriver grundlæggeren af Islam som morder, praktiker af tortur og voldtægtsmand, hvis angivelige møder med Allah eller ærkeenglen Gabriel, var symptomatiske for epilepsi. Han betvivler den politisk korrekte antagelse, at muslimske kvinder behandles som dronninger. I hans øjne eksemplificerer en religions læresætninger der refererer til kvinder som intelligensmæssigt mangelfulde, og forsvarer bank, stening og æresdrab på kvinder der træder ved siden af, som dronningestatus. Han råder de godtroende, der besnæres af diplomatisk smil fra muslimer, til at iagttage et vers fra Islam´s hadith:
”Sandelig, vi smiler til nogle folk, mens vore hjerter forbander de samme folk” (Sahih al-Bukhari, v7, side 102)
Den tidligere islamiske terrorist Walid Shoebat er en palæstinenser, der er konverteret til kristendommen. Én af hans seneste bøger har titlen ”Why We Want To Kill You”. Han peger klogt på, at den naives store fejl skal findes i, at mene at Islam kun er en religion. Han giver omfattende beviser på, at mere end at være en religion, har Islam i sin tidligere periode været en politisk bevægelse, der kræver global underkastelse under Sharia lov. Én af hans venner Abdullah Al-Araby tiltræder med et citat fra en islamist til en kristen gejstlig: ”Takket være jeres demokratiske love vil vi invadere jer; takket være vore religiøse love vil vi dominere jer” (The Islamization of America side 8)
Shoebat benægter ikke, at der findes muslimer med et sekulært sindelag. Sådanne lader gerne andre leve deres liv, da de gør det samme. Ikke desto mindre understreger han, at det er umuligt at være en sand muslim og samtidigt være moderat. Essensen af Islam er at placere menneskeheden i én af to lejre.
Den ene lejr er Dar es Salaam; Fredens Hus. Det er lejren hvor Islam regerer. Den anden lejr er Dar el harb; Krigens Hus. Det er krigszonen der er okkuperet af ikke-muslimer. Deres verdenssyn dikterer, at fjendtligheder vil fortsætte mellem disse to, indtil Islam´s overherredømme er fuldt etableret over hele verden. Islam´s historie demonstrerer, at den almindelige metode i transformeringen af nationer fra Krigens Hus til Fredens Hus er gennem Jihad eller hellig krig. Når først en nation er besejret, anvendes religiøs forfølgelse og diskriminering for at tryne befolkningen til underlæggelse af Islam.
Den politisk korrekte antagelse er, at ting som fattigdom og uvidenhed er hvad der driver selvmordsbombere. Dette er langt fra sandheden. De der planlægger og udfører sådanne horribelheder, er ofte højt uddannede, flersprogede og dygtige i varierende erhverv. De der begår selvmord i selvmordsmissioner, gør det for den himmelske belønning. Martyrer er garanterede omgående adgang til Allah´s paradis. Deres begravelser fejres som brylluper med de 72 jomfruer der venter dem, sammen med talløse unge drenge og floder af vin. For at facilitere den seksuelt krævede udholdenhed læres de, at hver mand vil bevare en konstant tilstand af genital parathed, der skal klarholde ham for spontane samlejesessioner med partnere af begge køn. Det er interessant at notere sig, at de ting de fordømmer som sataniske synder i Vesten, er de lokkemidler man anvender til at tilskynde til selvmordets martyrium, for at få dem i himlen. . (Koranen 47:15, 52:24, 56:17, 76:19 og Al Kushk, Al-Quds Al-Arabi, London, 5/11/01)
Det er et velkendt faktum, at efter israelerne genindtog Jerusalem i Seksdageskrigen, stod de med et udmattende oprydningsarbejde ved den tilbageværende mur af Herodes tempel. I årtier havde de lokale muslimske arabere brugt Grædemuren som offentligt toilet. Denne degradering var intet mindre end et internationalt angreb på jødernes spirituelle historie. Den italienske journalist Oriana Fallaci forfattede en bog med titlen ”Rage and Pride”. I levende faglige termer beskrev hun, hvor stødt hun følte sig over somaliske muslimers vanhelligelse af en katedral i Florence i Italien. De plettede marmorens udsmykning med deres urin, og fyldte den eksterne indgang til biskoppens gemakker med deres ekskrementer.
Det er min observation, at sufi muslimer der lever i vestlige demokratier, er mest prædisponerede i retning af at falde pænt ind i multikulturelle samfund. Problemet er, at sufi´er er en minoritet i den globale muslimske befolkning. Derfor opfordrer jeg alle til at undersøge validiteten af det påståede, ved at studere de hjemmesider og bøger af tidligere muslimer og arabisk talende autoriteter citerede i dette indlæg. Skriv bare deres navne i en søgemaskine. Jeg tror ikke mange der gør det, vil antage Islam for værende en nobel og fredfyldt religion. Tværtimod, de fleste vil erkende, at hvis Islam blev trukket ud af den menneskelige ligning, ville verden være sikrere, og færre ville inciteres til gemene eskapader. De oplyste må aktiveres til at begære deres stats myndigheder til at komme på linie med sandheden og holde op med at udspy politisk korrekte absurditeter.
