Islam er en en betonreligion, som ikke levner nogen plads til integrering i et samfund som det vestlige. Ahmed fødes ind i i islam, og han er muslim, til han dør. Apostater, altså frafaldne,står til dødsstraf for mænd og livvarigt fængsel for kvinder, og selvom det ikke praktiseres i Danmark det understreger jo alvoren og nødvendigheden af at være med på vognen .
Så helt fra fødslen er disse drenges verdensbillede tegnet af koranen, som er en besynderlig bog med tre hovedelementer.
Du er ingenting. Du kan ingenting. Du ved ingenting.
Allah ved alt, kan alt, ser alt. Allah straffer. Allah er barmhjertig, o.s.v.
Og for det tredie: Dræb! Dræb! Mere end tyve suraer handler om at dræbe.
Og tæt op til koranen ligger de arabiske traditioner, som er så langt fra vores tænkemåde, at vi aldrig vil kunne mødes.
Dette er altså drengebandernes verden. Ingen deltagelse i vores kulturliv, ingen fædre, der tager ungerne med til fodboldkamp, ingen musik, ingen hobbies, ingen lejrskoler, ingen stævnemøder. Ingen forbilleder.
Den manglende deltagelse gælder forresten ikke bare ungdommen. De voksne er ikke bedre stillet. Pigerne og kvinderne sidder hjemme, og mændene er i deres respektive klubber.Så når vi endelig skal bruge ordet integression kan det kun gælde på arbejdsmarkedet, hvor det jo heller ikke går for godt.
Det er på grund af alt dette, at jeg forstår drengene. Hvad skal de gøre? De har intet udover, hvad koranen foreskriver.
Men de har hinanden, og i disse år er de i gang med en dødsens alvorlig leg, som fjerner dem endnu mere fra samfundet. Og selv om de taler med pistoler og ildebrande og om "ære" og "vores område", så tror jeg,at det er et stort, samlet skrig om et meningsfuldt liv, som de ikke engang ved, hvad er.
Det er nok kun forældrene, der kan give dem det, og de er meget tavse. De er måske lige så rådvilde.
Danskerne kan slet ikke få hul på denne byld, så længe de kulturradikale (den snakkende klasse) kun taler om berigelse og globalisering.
Hvis vi skal undgå dette ghettoliv, må vi tage fat på en helt anden måde.En massiv oplysningskampagne til de unge i skolerne med fysisk kontakttil vores kulturliv, altså besøg i forskellige klubber, gratis prøvedeltagelse og hvad der ellers kan være nødvendigt at tilbyde.
Og hvis lovgivningen ikke rækker til, så den tilpasses disse nye tider.
Den største begrænsning er naturligvis, at drengene ikke må være sammen med piger og ikke være nøgne samme med andre drenge.
Et besynderligt problem er dog, at forældrene accepterer, at deres drenge render rundt på må og få, og på grund af deres kriminelle aktiviteter ikke rigtig har nogen god fremtid.
Og at de "gode" familer og imamerne.er så passive.
