Iran udvikler atomvåben - Og hvorfor skulle de ikke det?

At Iran er ved at udvikle atomvåben er næstdårligt bevarede hemmelighed overhovedet

Jesper Ørsted,

10/12/2011

At Iran er ved at udvikle atomvåben er næstdårligt bevarede hemmelighed overhovedet. Den dårligst bevarede hemmelighed er, at Irans arvefjende nr. 1, Israel, har atomvåben og har haft det siden 1967. 

Sjovt nok har jeg ikke hørt nogen bekymre sig om Israels atomvåben, eller udviklingen af disse. Her optræder verdensopinionen og FN som de tre aber: Ikke se, ikke høre, ikke tale. Beviserne er ellers klare nok: Atomtekniker Mordecai Vanunu fremlagde i 80'erne et vidensbyrd sammen med et væld af billedmateriale til dokumentation for Israels atomvåbenprogram. Noget der førte til at han blev kidnappet af Mossad i Italien og bortført til Israel, hvor han i en lukket retsag blev idømt 18 år fængsel.

Bedre bevis på rigtigheden af de oplysninger Vanunu kom med kan man ikke få.

Hvorfor al den snak om Israels atomvåben, det er vel Iran der er problemet?

Faktum er, at Israel er atomvåbenproliferatør i stor stil: De samarbejdede med apartheidstyret i Sydafrika om udvikling af den sydafrikanske atombombe i 1980. Efter al sandsynlighed samarbejdede de også med Sydafrika om afprøvning af atomvåben, jvf den såkalde Vela Incident. Ikke nok med det: Israels atomvåben er den direkte årsag til at Iran udvikler atomvåben. Og meget tyder på, at hvis Iran udvikler atomvåben, så gør Saudi Arabien det samme. Det Israelske atomvåbenprogram vil med andre ord have forårsaget det største atomvåbenkapløb siden den kolde krig. Iran har god grund til at udvikle atomvåben: Der har været offentlige trusler om angreb på landet af Israel såvel som af zionistspytslikkerkredse i USA. Problemet med at angribe Iran er blot, at det vil være komplet umuligt at udslette landets atomvåbenprogram fra luften. I øvrigt ville det kræve tusindvis af flyvninger over iransk luftrum med meget stor risiko for at ens fly bliver skudt ned og piloter taget til fange. Det ville være en nærmest uoverkommelig opgave at besætte landet med landtropper. Det er  tre gange så stort som Irak og har en befolkning der er mere end tre gange så stor. Og hvis USA og dens allierede forsøger, så kan Iran  meget nemt lukke Homuz strædet ind til Persergolfen: Det kræver kun udlægning af miner i det smalle stræde. Kan ske med dykkere eller småbåde fra land. Umuligt at forhindre, svært at rydde. Det vil sætte en prop i Persergolfen og standse 70% af al verdens olieeksport. Jeg tør slet ikke tænke på konsekvenserne af den oliekrise det medfører. Derudover vil det ikke være svært for iranerne at støtte oprørsgrupper i Irak, Afghanistan og Pakistan og derved gøre helvede hedt for USA. Økonomisk har USA slet ikke råd til at føre alle de krige. En Iran-krig kan føre USA lige ud i bankerotten. Kassen er tom og gælden er enorm. Hvis ikke man ønsker at Iran skal udvikle atomvåben er der kun én ting der kan forhindre det: Atom-afrustning af Israel. Landets konventionelle militær er stærkt nok til at kvase alle landene i Mellemøsten. Og så forresten: Hvorfor skal Israel have lov til at have atomvåben, men ikke Iran? 

Som man siger på engelsk: What goes for the goose, goes for the gander!

Kilde: